Den kraftige fyr Chaz, med det tilfredse blik bag solbrillerne, var engang superstjernen Chers dybt deprimerede og skrupforvirrede datter Chastity. Og Lana, som nu har vildt, lyserødt hår og et drilsk smil, var engang en trist, halvskaldet mand.

Den kraftige fyr Chaz, med det tilfredse blik bag solbrillerne, var engang superstjernen Chers dybt deprimerede og skrupforvirrede datter Chastity. Og Lana, som nu har vildt, lyserødt hår og et drilsk smil, var engang en trist, halvskaldet mand.

Lana hed før Larry Wachowski. Og sammen med sin bror Andy skabte Larry et af filmhistoriens mest fremsynede sci-fi-værker 'The Matrix' - med bl.a. Keanu Reeves. Chastity arvede millioner efter sin berømte far Sonny Bono og har levet det meste af sit liv i luksus.

Men hverken Chastity eller Larry var trods deres rigdom og berømmelse lykkelige - langtfra. De bar nemlig begge på en hemmelighed, En hemmelighed, som de først nu tør afsløre.

Således har den 44-årige mand Larry forvandlet sig til kvinden Lana. Og Chastity har med sin kæreste Jennifers velsignelse forvandlet sig til manden Chaz. - Jeg elsker simpelthen at være en mand. Og Jennifer har støttet mig 100 pct., siger Chaz, der allerede i 1995 sprang ud som lesbisk.

Dengang tog det moderen Cher nogen tid at vænne sig til tanken om, at hendes eneste datter er lesbisk. Men snart var mor og datter på forsiden af alverdens månedsblade for bøsser og lebiske. Og chokket var heller ikke så stort, da Chastity for to år siden afslørede sine kønsskifteplaner over for moderen, der ironisk nok selv er ikon og forbillede for homoseksuelle over hele verden.

Siden kønsskifte-processen begyndte i maj måned, har Chaz Bono arbejdet på en realityserie, der skal sendes på amerikansk tv næste år. Hun har valgt at være helt åben om sin forandring. Og herved skiller Chaz sig markant ud fra Larry ... eller Lana Wachowski.

Under indspilningen af Matrix II og Matrix III bemærkede filmholdet godt nok, at Larrys fremtoning var anderledes. Han havde plukkede øjenbryn, lakerede negle og mere glat hud. Men det var først forrige år, at historien om succesinstruktørens kønsskifte sivede ud i pressen.

Trods fuld støtte fra begge forældre og broderen Andy, har Lana stadig ikke udtalt sig offentligt om sin tydeligvis succesfulde forvandling. Men på filmfronten er Lana stadig aktiv. Således er det Wachowski - nu bror og søster - der står bag hittet 'Ninja Assassin', der netop nu kan ses i danske biografer.