Jan Monrads opvækst rummede fem somre på en bondegård i Jylland, sjove dage i gymnasiet med Søren Rislund og ikke mindst ølejrene, der har gjort ham til den store komiker, han har været i 40 år.

Mit foto-album: Jan Monrad

1960: På bondegårdsferie

Et meget stort øjeblik i mit liv var, at komme til Familien Husths husmandssted i Hulsig, 13 km fra Skagen. Vi kørte med toget fra København til Hulsig station via Skagensbanen og blev her afhentet af husmand Oscar Husth i hans hestetrukne stadsvogn.

Husmandsstedet havde heste, køer, grise og høns - men moderne hjælpemidler som traktor, bil, køleskab og malkemaskine havde de ikke. Her lærte jeg bla. det lidt skræmmende at malke en ko - at rive den i patterne, mens den stod og stampede, og de næste fem somre tilbragte jeg deroppe. Jeg var vild med det og vidste, at jeg ville være bondemand, når jeg blev stor.

.

Mit foto-album: Jan Monrad

1963: Fars Ford Taunus

I 1963 havde min far anskaffet dette vidunder af en bil, en Ford Taunus 12M Super med ratgear, som han lod mig køre i på de små grusveje i Hulsig og på stranden ved Kandestederne. Så da jeg 6 år senere skulle tage kørekort, tog det kun 13 køretimer og bestået første gang. Min far, der tog billedet, arbejdede dengang på Industrisyndikatet med fremstilling og afprøvning af våben, og min meget humoristiske mor var hjemmegående.

Mit foto-album: Jan Monrad

1966: Professoren

I skolen blev jeg kaldt 'Professoren'. Jeg læste også mange bøger og fulgte levende med i debatterne i fjernsynet mellem Axel Larsen fra SF, Knud Jespersen fra DKP og Per Hækkerup fra Socialdemokratiet. De var aldeles uenige om alt, til trods for, at de tilhørte samme fløj i Folketinget. Det syntes jeg var underholdende og farverigt.

Mit foto-album: Jan Monrad

1969: Student

Jeg elskede skolen, og i 1. klasse havde jeg færdiggjort regnebogen før efterårsferien, og den skulle ellers vare hele året. Desuden kunne jeg læse flydende. Min fremmelighed var især udtalt de første år af skoletiden, for jeg fik kun min studentereksamen med besvær. På billedet ses jeg med min kammerat Bo.

For jeg kom i klasse med Søren Rislund på Frederiksberg Gymnasium, og vi brugte timerne på at skrive og lave tegneserier i kladdehæfter. Det var populær underholdning i klassen, og noget af det har vi siden udgivet. En dag blev jeg bortvist fra timen, fordi jeg nær var omkommet af grin over et digt, Søren havde skrevet. Men jeg fik også travlt med at spille guitar og nyde diverse rusmidler.

Mit foto-album: Jan Monrad

Sommeren 1971: Ølejr på Vejlø

19 år gammel oplevede jeg en stor revolution i mit liv: Ølejrene. Her lærte jeg at være en del af et fællesskab - hjemme var jeg jo vant til, at mor ordnede alt. Jeg fik kendskab til madlavning, opvaske og tømme latrinspande. Og så skulle jeg selvfølgelig også lære det der med piger for alvor. Og det er rigtigt, når solen skinnede, så var vi nøgne fra morgen til aften.

Du skal regne med, at når man er 20 år gammel, så var det jo et eldorado af unge piger, som nærmest stod til rådighed døgnet rundt. Hvad vil man mere? Det var paradis. Om aftenen kunne jeg så udleve mine drømme om at blive lagt mærke til, når jeg sad med guitaren og spillede mine sange – på de andres opfordring, og det gav vel også lettere adgang til kvinderne. Jeg kan sige, jeg havde nogle glade år der. I 1971 var jeg med til at etablere ølejren på Vejlø, som eksisterer den dag i dag.

Jeg blev forelsket i Britt på en ølejr på Vejlø i 1971. Tre år senere flyttede vi ind i en mondæn lejlighed på Frederiksberg - hun var gravid, og således blev jeg far til en dejlig datter. Mine interesser dengang var Kierkegaard, Karl Marx, syrerock og alternativ pædagogik.

Mit foto-album: Jan Monrad

1974: Folkemusikeren

Mit navn begyndte at dukke op i pressen kort efter, at jeg i 1970 som 19-årig havde min debut som folkesanger i den navnkundige folkemusikklub Imikroskopet på Jarmers Plads i København. B.T. skrev en større feature på det.

1975: Katrine fodres

Som nybagt ung far i 1975 blev jeg konfronteret med en helt anden verden og fik medansvar for et lille menneske. Det foregik på den måde, at Katrine blev slæbt med rundt i en moseskurv til forskellige spillesteder og placeret i musikerrummet, mens farmand legede folkesanger. Men det lod ikke til at genere hende, selvom hun lå og sov i øldunster og tobaksrøg og det, der var værre. Sådan ville man nok ikke gøre i dag.

Jeg skal lige huske at tilføje, at hun i dag bestrider en lederstilling i et større firma og ikke ser ud til at have lidt overlast.