Pelle Hvenegaard, Karsten Green og Mascha Vang medvirkede i årets rigmandsracerløb Gumball 3000, der sluttede for få dage siden.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Men lange køretur på de europæiske landeveje var langt fra uden problemer.

Flere gange blev trioen, der kører i en BMW M5, stoppet af politiet. De blev både testet for stoffer og fik bøder for at have haft speederen lidt for hårdt i bund.



I Frankrig gik det så helt galt, mens 'Dagens mand'-værten sad bag rettet på en af de mange motorveje.

- Jeg har mistet mit kørekort. Vi blev stoppet, fordi jeg kørte 150 kilometer i timen, hvor jeg kun måtte køre 120 kilometer i timen, fortæller Pelle Hvenegaard over telefonen til bt.dk.

I første omgang lykkedes det dog at få overtalt ordensmagten til blot at give ham en bøde på 5.000 kr.

- Men så opdagede de en radardetektor i vores forrude, som Masha havde taget med. Det var tydeligt, at den ikke duede, men de syntes satme ikke, det var sjovt alligevel.

Pelle Hvenegaard blev taget med på politistationen, hvor han var tilbageholdt i adskillige timer.

Kørekortet pist væk
Efter endt afhøring kunne Pelle Hvenegaard dog glæde sig over, at han ville få sit kørekort tilbage, så han atter kunne styre BMW'en på landevejene. Men så opstod problem nummer to:

- Da de skulle give mig det, havde de kraftedeme smidt mit kørekort væk. Så jeg mistede jo mit kørekort uden egentligt at miste det.



De tre kendisser kørte for TV 2 Zulu, og programmet ruller over skærmen enten til efteråret eller foråret. Her kan seerne også se Karsten Green få en tatovering og se Mascha Vang køre i verdens dyreste bil.

Hvad er Gumball 3000?
Gumball 3000 er et årligt rallyløb, der foregår på vejene rundt om i hele verden. Ruten er 3.000 miles (næsten 5.000 kilometer) lang, og i år skulle de over 100 biler gennem byer som London, Paris, Barcelona, Monaco og Istanbul.

Bilerne er meget ofte specielle og dyre, og bag rattet sidder kendisser som David Hasselhoff, Johnny Knoxville, Snoop Dogg, Jason Priestly og den berømte skater Tony Hawk.

Sidste år lagde racerkørerne vejen forbi København, og som i alle andre byer, de besøger, blev der festet igennem hele natten.  

Komikerne Geo, Jonas Smith og Magnus Millang deltog sidste år for TV 2 Zulu.