Det bliver hårdt, men også smukt, når Julie, Emilie og Erik Brandt begraver deres elskede Margit i morgen formiddag, mandag.

- Vi er ulykkelige allesammen. Det er utrolig svært for mig, men selvfølgelig skal Margit havde den smukkest mulige begravelse, siger Erik Brandt, der til lejligheden har skrevet digtet 'Til min elskede Margit'.

Brandterne har mange venner og bekendte i den danske modeverden. Familien forbereder sig på stor interesse for begravelsen kl. 11 i Hellerup Kirke.

- Jeg kan godt frygte, at der kommer mange flere, end der er plads til. Men vi må tage som det kommer. Julie og jeg gør selvfølgelig alt, hvad vi kan for at støtte min far, siger datteren Emilie til bt.dk.

Erik Brandt har forsøgt at at få Margits yndlingssanger Rod Stewart til at møde frem. Han skulle i givet fald have sunget hendes yndlingssang, klassikeren 'I Am Sailing'.

SE ALLE BILLEDERNE: Sådan husker vi Margit Brandt

LÆS OGSÅ:

- Vi har nogle forbindelser i musikbranchen. Der var positiv velvilje hele vejen igennem, men det kunne ikke lade sig gøre at få Rod Stewart herover. Det er ærgerligt, men sådan er det bare, siger Erik Brandt til bt.dk.

Sangeren Bobo Moreno synger til gengæld en af parrets yndlingssange 'Love Me Tender'. Og Brandt har selv skrevet et digt 'Til min elskede Margit', som han vil fremføre i kirken. Da han prøver at læse det op for bt.dk, knækker stemmen sammen.

- Jeg er ikke helt sikker på, om jeg læser det op i morgen. Jeg skal jo kunne gennemføre det, siger Brandt, og tilføjer:

- Jeg ser i øvrigt helst, at folk først hører det i morgen.

LÆS OGSÅ:

LÆS OGSÅ:

Blandt andre salmerne 'I østen siger solen op' og 'Den signede dag' vil blive sunget i kirken.

Efter begravelsen inviterer familien de nærmeste til et arrangement på Skovshoved Hotel.

Selvom Brandt sørger, er der også plads til et smil. Han har ekstraordiinært fået lov til at medbringe familiens hund Andy i kirken. På bt.dks spørgsmål, om den var Margit Brandts øjesten, svarer han med et lille grin:

- Ah, det vil jeg nu mene, var mig.

Der forventes ikke royalt selskab til begravelsen. Brandt-parrets nære ven Prins Henrik afholder kongejagt i Klosterheden Plantage i morgen, mandag.