Den tidligere nøgenmodel Jeanette Dyrkjær døde fredag af et hjertestop. Hendes enkemand forstår ikke, hvordan det kunne ske, og går og venter på resultatet af en obduktion.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Det siger han til bt.dk.

- Jeg har bedt om at få foretaget en obduktion, og det gør de. Hun tog det, hun skulle, siger Erwin Ray Viser.

Jeanette Dyrkjær, eller Jeanette Viser Starion som hun hed, da hun døde, fik det pludseligt dårligt i fredags. Ifølge Erwin Ray Viser blev hun træt og fik rysteture. Ambulancen kom, og 40 minutter senere ringede de fra hospitalet og sagde, at hun var død efter et hjerteanfald.

SE BILLEDERNE: Jeanette Dyrkjærs liv på godt og ondt

Til det sidste tog hun forskellige medikamenter. Blandt andet mod skizofreni og til tider migræne, siger hendes enkemand. Han tror, at ambulancefolkene eller det lokal sygehus, Køge Sygehus, har begået en fejl.

- Jeg ved godt, at Jeanette var overvægtig, men jeg forstår ikke, hvad der skulle være galt med hjertet. Jeg tror, de gav hende noget, som ikke passede sammen med hendes medicin, siger Viser.

Hos Køge Sygehus kommenterer de ikke enkelte patientsager, men vicedirektør Teis Andersen siger til B.T., at de vil tage kontakt til Erwin Ray Viser for at tale om tvivlen.

Det er Retsmedicinsk Institut, der foretager obduktionen.- Jeg har stadig ikke hørt noget nyt fra dem, siger Erwin Ray Viser.

- Det vil det blive en hård tid, hvor jeg vil se, om jeg kan sagsøge dem (sygehusvæsenet. red.), hvis det ikke var hendes skyld, siger enkemanden.

Jeanette Dyrkjær var 1980'ernes største danske nøgenmodel. Hun vandt i 1983 titlen som Penthouse-magasinets 'Pet of the year' samt en million dollars.