Sammen giver Michelle "Bombshell" McGee og Jamie Jungers helt ny mening til udtrykket "at bolle sig til toppen". Efter affærer med henholdsvis Jesse James og Tiger Woods får de to "damer" således deres eget realityshow.

Dén slags sker kun i USA.

Reality tv-eksperten Bobby Goldstein, der før har hittet med showet "Cheaters", har nu planer om et andet potentielt megahit, der lige nu bliver tilbudt USAs største tv-kanaler.

Showet skal hedde "With His Pants Down". Det går ud på at fange kendte mænd i diverse udenoms affærer.

Og man må sige, at smagløse Goldstein og hans tvivlsomme lejesvende har fundet de to helt rigtige værter - piger, der med egen personlige erfaring ved, hvad det handler om.

Det drejer sig om én af Tiger Woods mange elskerinder Jamie Jungers og Jesse James' ditto, nazi-pigen Michelle "Bombshell" McGee.

Både Tiger Woods og Jesse James er ved at blive skilt fra deres respektive koner, Elin Nordestrom og Sandra Bullock.