Da Inger Støjberg forleden alligevel var på de kanter – Skive-egnen i Midtjylland – fik hun mellem to møder klemt et lille besøg ind hjemme hos far og mor i landsbyen Hjerk.
Selvom hun kun havde 45 minutter, stod dampende varm chokolade og nybagte boller klar på bordet. For deroppe – som hun med kærlig overbærenhed fortæller – står tiden stille. Det kan godt være, at Inger er blevet 43 år, men i forældrenes øjne har intet forandret sig fra dengang, hun som lille pige lugede ukrudt på roemarkerne.
Men ifølge den nye bog ’Inger - Der hvor hun kommer fra’ er der heller intet, der har forandret sig i den Inger Støjberg, der stadig er pigen, som higer efter anerkendelse og efter at leve op til far og mors usagte forventninger. Pigen, hvis vigtigste drivkraft er og hele livet har været at gøre forældrene stolte.
Der gives adskillige eksempler på det i bogen om den kontroversielle Venstre-politiker.
Ét af dem fra dengang en meget ung Inger Støjberg sprængfyldt af glæde sent om aftenen kom hjem til Hjerk, og med ivrigt og stolt hjerte ruskede liv i sine forældre for at fortælle, at hun i en alder af 20 år var blevet valgt som Venstre Ungdoms kandidat til amtsrådsvalget.
Faderen Mathias var ikke imponeret.
’Jeg lægger hovedet på blokken på, at du ikke bliver valgt’ var hans eneste svidende kommentar.
Men hvis man tænker, at den slags udslag af manglende tro på ens evner og talenter kunne slå Inger Støjberg omkuld, så tænker man helt forkert.
»Jeg har aldrig opfattet det som mangel på tro på mig. Tværtimod har det mere bidraget til noget fandenivoldskhed.«
LOG IND PÅ BT PLUS og læs hele interviewet med Inger Støjberg - Danmarks måske mest kontroversielle politiker og minister. Er du ikke allerede abonnent - så kan du oprette dig og få første måned helt gratis. Herefter koster det kun 29 kr. pr. måned. God læselyst ...
Da Inger Støjberg forleden alligevel var på de kanter – Skive-egnen i Midtjylland – fik hun mellem to møder klemt et lille besøg ind hjemme hos far og mor i landsbyen Hjerk.
Selvom hun kun havde 45 minutter, stod dampende varm chokolade og nybagte boller klar på bordet. For deroppe – som hun med kærlig overbærenhed fortæller – står tiden stille. Det kan godt være, at Inger er blevet 43 år, men i forældrenes øjne har intet forandret sig fra dengang, hun som lille pige lugede ukrudt på roemarkerne.
Men ifølge den nye bog ’Inger - Der hvor hun kommer fra’ er der heller intet, der har forandret sig i den Inger Støjberg, der stadig er pigen, som higer efter anerkendelse og efter at leve op til far og mors usagte forventninger. Pigen, hvis vigtigste drivkraft er og hele livet har været at gøre forældrene stolte.
Der gives adskillige eksempler på det i bogen om den kontroversielle Venstre-politiker.
Ét af dem fra dengang en meget ung Inger Støjberg sprængfyldt af glæde sent om aftenen kom hjem til Hjerk, og med ivrigt og stolt hjerte ruskede liv i sine forældre for at fortælle, at hun i en alder af 20 år var blevet valgt som Venstre Ungdoms kandidat til amtsrådsvalget.
Faderen var ikke imponeret
Faderen Mathias var ikke imponeret.
’Jeg lægger hovedet på blokken på, at du ikke bliver valgt’ var hans eneste svidende kommentar.
Men hvis man tænker, at den slags udslag af manglende tro på ens evner og talenter kunne slå Inger Støjberg omkuld, så tænker man helt forkert.
»Det er da ikke noget, der har sat sig,« forklarer hun over telefonen og uddyber:
»Jeg har aldrig opfattet det som mangel på tro på mig. Tværtimod har det mere bidraget til noget fandenivoldskhed. At jeg nok skal vise dig, min gode far, at du tager fejl. Sådan noget har været med til at motivere mig,« insisterer Inger Støjberg.
Hun er gjort af et stof, man – ifølge hendes egen udlægning – skal være jyde for helt at forstå konturerne i.
Helt fra Inger Støjberg var barn, har det, hun selv kalder ’jysk beskedenhed’, været fremherskende. Det med at ikke at stikke næsen for langt frem.
Det kom til udtryk, da Inger Støjberg som lille pige drømte om at blive astronaut eller politiker og blev rettet ind af moderen Gudrun. Så stort drømte man ikke i Hjerk. Frisør eller sygeplejerske vidste man, hvad var.
Det var synligt, da hun begyndte i skolen og fysisk og psykisk gjorde sig næsten usynlig.
Det blev konkret, da den ellers dygtige teenager i skolen blev bedt om at give sig selv karakter og valgte den dårligste, et C.
Og det – fortalte moderen hende bagefter – var godt nok. For var der én ting her i livet, man ikke skulle, så var det at sætte sig selv for højt.
»Man kan jo ikke ligefrem sige, at jeg er blevet pacet frem,« griner Inger Støjberg og fortæller anekdoten om den forårsdag i 2009, hvor Lars Løkke satte hende på det nye ministerhold.
Et fast holdepunkt
En nyhed, der blev modtaget med et vist forbehold hjemme hos Mathias og Gudrun Støjberg i Hjerk. Og krævede, at forældrene lige fik lejlighed til at tale sammen, før de var klar med en reaktion:
»Far og jeg vil gerne sige tillykke. Men vi håber godt nok, du er sikker på, at det er det, du vil,« lød svaret.
»Og så var der sedlen på køkkenbordet,« tilføjer Inger Støjberg over telefonen. »Hvor min mor bare skrev ’er taget til København. Inger er blevet minister’.«
Hun siger selv, at hun ikke ved, hvorfor det er så vigtigt for hende at gøre sine forældre stolte.
»Vil alle børn ikke det?« spørger hun med undren i stemmen.
»Mine forældre er et fast holdepunkt for mig. Det var de, da jeg voksede op. Det er de stadig.«
Og det kan meget vel være, at andre mennesker tolker Inger Støjbergs forældres afmålte reaktioner som mangel på anerkendelse, men så burde de mennesker efter hendes mening tage et smut til Jylland.
»For den slags ros og tilkendegivelser ligger bare ikke i dna’en heroppe. Det er ikke alting, der bliver sagt. Man udtrykker ikke stolthed. Den slags er ikke noget, vi taler om. Men de har altid bakket mig utrolig meget op, støttet mig hele vejen.«
Hun erkender dog, at det for hende også har været et brændstof, der har tændt op under hendes medfødte stædighed, der har forstærket hendes trang til ikke nødvendigvis at gå samme vej som alle andre.
Og meget kan man sige om Inger Støjberg, men den trang har hun fulgt. Uanset hvad prisen har været.
Inger Støjberg insisterer på, at hun aldrig har fortrudt sit valg om at gå all-in på politik. At stå – iført sine høje sylespidse stiletter – ved sine meninger på øretævernes holdeplads.
En høj pris
Men hun erkender også, at den pris til tider er lovlig høj. Ikke mindst de seneste par år, hvor det er gået voldsomt ned ad bakke med faderens helbred.
Den i dag 86-årige Mathias Støjberg har i mange år lidt af Parkinsons sygdom, en sygdom, der gradvist ødelægger hjernecellerne, giver problemer med at bevæge sig normalt og på sigt fører til voldsomme rystelser i arme eller ben.
Netop rystelserne havde lægerne formået at holde under kontrol. Indtil for to år siden, hvor de brød ud i fuldt flor og sendte faderen til tælling på hospitalet, hvor han først blev udskrevet efter et halvt år. Senere på året stødte der igen komplikationer til. Der betød, at faderen skulle have sat benet af. Det politiske liv står ikke bare på stand-by, fordi ens far er syg. Og sygdomsforløbet faldt på et tidspunkt, hvor de politiske brande blussede op konstant.
»Men der valgte jeg at prioritere min far. Det er jeg glad for, at jeg gjorde,« siger Inger Støjberg, der tilføjer:
»Jo, jeg betaler en høj pris. Og der er ting, man ikke kan deltage i på grund af det valg, man har truffet. Der er dage, hvor jeg tænker meget på den høje pris, jeg betaler.
Men de gange, hvor man ved, at nu gælder det, så kan og skal man også prioritere i den retning.«
Faderens tilstand i dag er ikke én, hun rigtig har lyst til at tale om. Det ligger i luften, at det ikke er helt godt. Men til gengæld er hun glad for, at han stadig bor hjemme hos moderen i Hjerk.
At den løsning er det bedste for alle. Også for Inger Støjberg, når hun lige finder 45 minutter i den travle ministerkalender til et smut forbi det midtjyske. Til varm chokolade og nybagte boller.
Ligesom dengang hun bare var lille Inger.
Støjsender eller rockstjerne
Hvad er det egentlig for et menneske, der bor inde bag det kompromisløse panser, der går under navnet Inger Støjberg?
Hvad driver den 43-årige kvinde, som uge efter uge med oprejst pande kaster sig frådende ud i ofte hadefulde slagsmål. Om muslimer og grænsekontrol. Om beslaglæggelser og flygtningetelte.
Det er spørgsmål som dem, de to journalister og forfattere Andreas Karker og Martin Hjort i deres nye bog ’Inger - Der hvor hun kommer fra’ har bestræbt sig på at finde svaret på.
Den 43-årige integrationsminister er nemlig ifølge BTs Andreas Karker tidens mest interessante politiker. Den, der for alvor deler vandene.
»Hun minder om en ny Pia Kjærsgaard,« siger han.
»Rigtig mange undrer sig over, hvordan hun er blevet, som hun er. Hvordan hun er gået fra at være den stille pige i klassen til i nogle dele af landet at blive kaldt en ’støjsender’ og i andre en ’rockstjerne’.
Hendes karriere ligner ikke nogen andres. Hun er gået sin helt egen vej,« siger Andreas Karker.
Har du fået lyst til at læse bogen? Du kan købe den her
