En million danskere lever med for højt blodtryk - 300.000 ved det ikke og risikerer at betale dyrt
En million danskere lever med for højt blodtryk - 300.000 ved det ikke og risikerer at betale dyrt
To triste hjerte-dødsfald har domineret avisernes forsider i de seneste dage, og lægerne forsøger lige nu at finde svaret på, hvorfor lige præcis de skulle dø så tidligt. En ny beregning viser, at ca. 12.500 danskere i år vil blive ramt af en blodprop i hjertet, mens ca. 12.000 rammes af en hjerneblodprop eller en hjerneblødning. En meget stor del af dem, fordi de ikke gjort noget ved et farligt forhøjet blodtryk.
Mindst en million danskere har lige nu for højt blodtryk - og mindst 300.000 uden at vide det. Mage har slet ingen symptomer. For højt blodtryk er et meget lumsk, stille og skjult dræber.
- Det er rigtig trist, at så mange ikke har tjek på trykket og risikerer at betale med livet for det. Af de godt 12.000, der hvert år får et slagtilfælde, skyldes op mod halvdelen forhøjet blodtryk. 6.000 af dem kunne undgå blodproppen ved at få blodtrykket behandlet. Tænk, hvis de ikke var så handlingslammede og 'pilleforskrækkede', siger Peter Norsk, professor og førende dansk blodtryksforsker, Københavns Universitet.
I en ny bog, »For højt blodtryk - hvad gør du?«, der udkommer nu (forlaget Frydenlund), bruger professoren sig selv som skræmmeeksempel på, hvor galt det kunne være gået.
Peter Norsk fik for 30 år siden målt et alt for højt blodtryk, tog piller i en kort periode, men stopppede hurtigt igen, fordi han bildte sig ind, at nu var han rask. I næsten 20 år forsømte professoren at få trykket målt. Og da han endelig tog sig sammen efter næsten 20 år, var det steget til et faretruende højt niveau. Han var nu tvunget til at tage hele tre slags medicin for at få trykket bragt ned.
- Selv om jeg som professionel burde have vidst bedre, ville jeg ikke umiddelbart indrømme over for mig selv, at jeg havde et behandlingskrævende blodtryk. Begyndte i stedet at motionere med løb og svømning mindst tre-fire gange om ugen. Men et halvt års intensiv motion fik ikke trykket til at falde - faktisk steg det en smule. Jeg tabte mig også 10 kg, uden at det havde nogen effekt på blodtrykket. Der var simpelthen ingen genvej. Jeg var nødt til at tage medicin.
I mellemtiden var jeg blevet læge og blodtryksforsker med speciale i, hvordan tyngdekraften påvirker hjerte og blodkredsløb, og derfor vidste jeg ud fra den foreliggende viden udmærket godt, at jeg ikke kunne blive ved med at ignorere mit alt høje blodtryk. Blev jeg ved med det, ville jeg i løbet af få år risikere at få en livstruende blodprop i hjernen eller hjertet.
Man skal som læge ikke se mange patienter med et slagtilfælde, før man bliver overbevist om at gøre alt for selv at undgå det. Jeg kom så i behandling og fik trykket sat kraftigt ned. Faktisk blev det sænket til langt under den normale øvre grænse, og der har jeg holdt det nede lige siden, siger Peter Norsk, der for tiden har orlov fra Københavns Universitet for at forske ved NASA-rumfartscentret i USA.
Peter Norsk advarer alle os andre imod at tro, at et markant forhøjet blodtryk kan klares alene ved at justere livsstilen i sundere retning.
- Man kommer langt ved at ændre livsstil med mindre stress, sundere kost og mere motion. Og det kan ofte være nok, hvis trykket bare er en smule forhøjet. Men for de fleste vil medicin være den mest effektive behandling, fastslår han.
- Det store problem er, at mange ikke forstår vigtigheden af at tage medicin, fordi de måske slet intet mærker til det forhøjede blodtryk.
Peter Norsk har selv i ti år taget tre slags piller om dagen - en ACE-hæmmer, en beta-blokker og en calcium-blokker, alle i maksimale doser. Medicinen har fået hans tryk til at falde med 60/20 mmHg, hvilket regnes for fint.
Professorens blodtryk er nu nede på mellem 107/74 og 115/77 mmHg. - Nogle læger vil mene, at jeg burde reducere min medicinske behandling, så blodtrykket ikke er helt så lavt. Det ønsker jeg ikke, for statistikken viser, at jo lavere mit blodtryk er uden symptomer, jo mindre risiko er der for sygdom og død.
I over 95 procent af tilfældene med forhøjet blodtryk på over 140/90 mm Hg er årsagen ukendt. Hvis et blodtryk er forhøjet i mild grad, anbefales et vand- og saltdrivende middel, såkaldte thiazider. Disse præparater er billige og effektive.
Bivirkninger ses i form af svimmelhed, hjertebanken og i sjældne tilfælde hukommelsestab.
Med BT PLUS får du:
- En guide til, hvordan du sænker blodtrykket uden medicin
Med et BT PLUS abonnement får du adgang til .
Førende hjertelæger: Her er vores bedste hjerteråd
Livsstils-ændringer har dokumenteret virkning på blodtrykket, men ofte er det nødvendigt at supplere med medicin. I sin bog nævner Peter Norsk de seneste forsknings-resultager.
VÆGTTAB: Mindre vægttab i størrelsesordenen 2-4 kg hos let overvægtige personer har kun begrænset virkning på blodtrykket. I en undersøgelse, som omfattede næsten 600 personer, der i gennemsnit tabte 4,5 kg over 6 måneder, var blodtryksfaldet i forhold til en kontrolgruppe, som ikke tabte sig, på 3 mmHg og 4 mmHg for henholdsvis det diastoliske og systoliske tryks vedkommende. Er et blodtryk således let forhøjet, kan man have gavn af et moderat vægttab, mens et vægttab hos kun let overvægtige med en blodtryksforhøjelse på mere end 10 mmHg ikke vil være tilstrækkeligt til at sænke blodtrykket.
KOST: I nogle tilfælde har man fundet, at vegetarer har et 10-15 mmHg lavere blodtryk end kødspisere. Hvad det skyldes, ved man ikke. Måske skyldes det, at vegetarer spiser mindre salt og mere kalium, kalcium og magnesium, fibre o.a. Peter Norsk finder det i dag dokumenteret, at det at spise fedtfattig mad med stort indhold af grøntsager, frugt og fibre kan medføre blodtryksfald. - Hos patienter med mildt forhøjet blodtryk kan reduceret saltindtag og en generel kostændring muligvis have en tilstrækkelig blodtrykssænkende virkning. Imidlertid er en reduktion på over 6 gram salt om dagen svært for mange at gennemføre, siger professor Peter Norsk, der ofte finder supplerende medicin nødvendig.
MOTION: Det er dokumenteret, at motion og dynamisk muskeltræning har en vis blodtrykssænkende virkning, som dog varierer meget fra person til person. Blodtrykket stiger under selve træningen, men falder i hvileperioderne mellem træningen. - Det er vigtigt, for det er det gennemsnitlige daglige blodtryk, som har betydning for helbredet på længere sigt, siger Peter Norsk. Dynamisk muskeltræning i mindst 30 minutter flere gange om ugen nedsætter begge typer blodtryk med 2 mmHg. Træningseffekten er størst hos dem med højst blodtryk.
RYGNING: Ny forskning viser, at rygere i gennemsnit har lidt lavere blodtryk end ikke-rygere. - Hvilket dog ikke betyder, at rygning kan anbefales til at nedsætte blodtrykket, fordi rygning i sig selv markant øger risikoen for udvikling af sygdom og død, siger professor og blodtryksforsker Peter Norsk. Forskning har vist, at under rygning stimulerer nikotinen sammentrækningen af blodkarrene, så blodtrykket stiger. Men til gengæld er det lavere mellem rygeperioderne, fordi nikotin et så virker blokerende på de mekanismer, som ellers øget blodtrykket.
KAFFE: Selv om blodtrykket stiger kortvarigt under selve indtagelsen af kaffe, har det vist sig i forsøg, at blodtrykket ind imellem kaffedrikningen er lavere, jo mere kaffe, der drikkes. Dvs. at kaffedrikkere har lidt lavere blodtryk end ikke-kaffedrikkere. - Der er derfor ikke noget grundlag for at fraråde folk med forhøjet blodtryk at drikke kaffe.
Kilde: Peter Norsk: »For højt blodtryk« (Frydenlund).
