Den 31-årige tyske landsholdsspiller i håndbold Patrick Wiencek kommer ikke med til næste års verdensmesterskab, som bliver afholdt i Egypten til januar.

Det er en beslutning, Wiencek selv har taget. Det skriver hans tyske klub, THW Kiel, på deres hjemmeside.

Wiencek foretog et opkald til den 61-årige THW Kiel-træner, Alfred Gislason, og fortalte om sin beslutning.

»Det var en af de sværeste beslutninger i mit sportsliv,« fortæller den 31-årige håndboldspiller på klubbens hjemmeside.

Foto: VALDRIN XHEMAJ
Vis mere

»Alle ved, hvor stolt jeg er over hver af min internationale kampe. Men jeg er ikke kun en landsholdsspiller, jeg er også en spiller hos THW Kiel, og fremfor alt er jeg en familiemand.«

»I denne konstellation og i denne stadig meget specielle situation føltes det bare ikke rigtigt at være væk hjemmefra i fire uger til januar.«

»Nu er alt mit fokus på december med THW Kiel.«

Til dagligt spiller den tyske stregspiller sammen med de to danske håndboldherrer Niklas Landin og Magnus Landin.