Nu har de minsandten også fået en Luis Suarez i mexicansk fodbold.

Og der er ikke tale om en uruguaynsk en af slagsen, men derimod om en venezuelansk landsholdsspiller ved navn Juan Arango, der til daglig tørner ud for Tijuana.

Og vi skulle hilse og sige, at han for nylig bed fra sig, da Tijuana og Monterrey tørnede sammen i den bedste mexicanske række. For kort før tid satte han nemlig på bedste Suarez-vis tænderne i sin modstander, som i dette tilfælde var Monterreys Jesus Zavala.

En episode, der mindede utroligt meget om Suarez' angreb på Italiens Giorgio Chiellini ved sidste års VM i Brasilien. Se Suarez-kopien i videoen øverst i artiklen.