Qatars landshold har Michael Laudrup højt på listen, men danskeren afviser at kende til interessen.

Michael Laudrup er trods svingende resultater stadig et varmt navn i Qatar, og vil han have nye udfordringer, skal han ikke kigge langt efter et nyt job. For BT kunne allerede i april fortælle, at Michael Laudrup står højt på Qatars ønskelisten. Her har man udset den tidligere storspiller til at skulle føre landsholdet videre på deres færd frem mod VM i 2022, som spilles på hjemmebane.

Den nuværende landstræner Jorge Fossati floppede i kvalifikationen til VM næste år i Rusland og har udløb næste sommer. Derfor kan en hurtig udskiftning være på tale.

For selvom der endnu resterer tre runder af VM-kvalifikationen for Qatar, har skuffet slemt og udspillet sin rolle. Qatar indtager sidstepladsen med kun én sejr i syv kvalifikationskampe. I stedet er det Iran og Sydkorea, der ligner kommende VM-deltagere fra puljen.

Og det er skuffende for et land med store ambitioner og store økonomiske muligheder. Dog vil ingen af parterne ind på emnet om en dansk overtagelse.

»Der er ingen officielle forhandlinger mellem os og Michael Laudrup. Jorge Fossati er stadig vores landstræner, og planen er, at han bliver kontrakten ud. Men hvad der sker efter det, kan man aldrig vide,« siger talsmand fra Qatars fodboldforbund Ali Al Salat til BT.

Laudrup vil heller ikke forholde sig til muligheden for at job for Qatars landshold.

»Det kender jeg ikke noget til. Og selv hvis jeg gjorde, så vil det være dårlig stil at kommentere på et job, som er besat,« skriver han i en mail.

Laudrup afløste netop Fossati i Al Rayyan, der tog jobbet for Qatar efter at suverænt have ført Laudrups nuværende klub til et flot mesterskab.