Dortmund har fået en forfærdelig start i Bundesligaen, hvor holdet i øjeblikket sidder uhjælpeligt fast på sidstepladsen, men nu får de uventet opbakning af Thomas Müller, der spiller for de evige rivaler, Bayern München.

Mens Dortmund er havnet i fedtefadet i den tunge ende af tabellen, kører Bayerns Münchens tyske maskine som smurt i olie, og holdet cruiser sikkert mod deres 25. mesterskab.

Holdets stjerneangriber, Thomas Müller, glæder sig dog ikke over rivalernes fiasko og håber på, at Dortmund snart kommer tilbage på sporet.

»Det kræver nosser! Ingen havde forventet det her. Hvis man kigger på situationen udefra, er man målløs. I begyndelsen så man, at de havde det svært, men man var stadig positiv, men nu håber man, at de får alle point,« siger han til Sky Sports.

Selvom det ikke kører i den hjemlige liga, kan Jürgen Klopps tropper glæde sig over, at det går forrygende i Champions League, hvor holdet har vundet fire ud af deres fem kampe og i øjeblikket fører Gruppe D foran Arsenal.