Det var svært at forstå, at Erling Haaland blev taget ud, da Manchester City havde brug for et mål, men nu er der kommet en forklaring.

Midnatsdramaet mellem Manchester City og Real Madrid endte med spansk avancement efter straffespark, selvom de forsvarende mestre var dominerende undervejs.

Da den ordinære tid randt ud foretog Pep Guardiola en noget opsigtsvækkende manøvre ved stillingen 1-1, for han tog klubbens største stjerne, målmaskinen Erling Haaland ud, selvom de havde brug for at score for at afgøre kampen før lotteriet ved 11 meter-pletten.

»Erling bad om at blive udskiftet. Han kunne ikke fortsætte,« sagde Guardiola på et pressemøde i nat.

»Det samme gjaldt Kevin De Bruyne og Manuel Akanji,« siger han om udskiftningerne 112. minut.

Og nederlaget gfik som en issyl i hjertet på det spanske mastermind.

»At tabe på denne måde gør ondt. Vi har det dårligt, men vi gjorde alt. Vi fortryder ikke, hvad vi har gjort.«

Real Madrid møder Bayern München i semifinalen - første kamp er 30. april.