Craig Foster med sin datter inden kampen - og i kampen.
Craig Foster med sin datter inden kampen - og i kampen.

Det skulle være en af den slags helt specielle aftener, da aldrende fodbold-legender fra Liverpool og Australien skulle møde hinanden.

Men australske Craig Foster, der i sin aktive karriere var forbi engelske klubber som Portsmouth og Crystal Palace, fik han al opmærksom af alle de forkerte grunde. For inden det første spark overhovedet var taget torsdag kom den tidligere australske fodboldspiller i fokus.

Og på sociale medier kom han i lidt af en shitstorm, hvor han blev forulempet og svinet til.

Grunden: Under afspilningen af nationalsangen holdt han sig venstre arm om den lille pige, der stod foran ham. Helt omkring brystkassen på hende. 'Upassende' lød den mildeste tolkning af folkedommen på de sociale medier. Kommentarerne haglede ned over ham.

Og reaktionerne var så voldsomme, at Craig Foster efterfølgende så sig nødsaget til at forklare sig.

For der var en ganske god grund til, at den 46-årige eks-fodboldspiller holdt godt fast om pigen: Det var hans otteårige datter.

»Det var meget specielt for alle spillerne at have vores børn som maskotter til at dele oplevelsen med os. Min smukke otteårige datter. Uforglemmeligt,« lød det på Twitter fra Craig Foster, der i dag er kommentator og ekspert på australsk tv.

Craig Foster fulgte op: »En skam at min 16-årige datter og 18-årige søn ikke også kunne være med. Jeg ville bestemt også have krammet dem godt. For en far ville det have været noget helt særligt.«

46-årige Craig Foster uddybede i et statement, at hans familie ellers altid har kæret om privatlivet:

»Min hustru Lara og jeg har tre smukke børn, og vores vigtigste opgave er at beskytte dem mod netop denne slags nonsens.«

»Vi gjorde en undtagelse i dette tilfælde og lod vores yngste datter få oplevelsen af kampen mod Liverpool-legender, fordi hun aldrig har set sin gamle far spille fodbold. Hun var nervøs på grund af sin første offentlig optræden, og jeg beskyttede hende som en voldsomt beskyttende far. Heldigvis er hun kun otte år og forstår endnu ikke, hvad folk er i stand til i forhold til mit job i offentligheden.«

»Til jer med hovedet i rendestenen: Jeres fordærvelse har kun min medlidenhed.«

Craig Foster i aktion i legende-kampen, her mellem de tidligere Liverpool-spillere Robbie Fowler (tv.) og Luis Garcia.
Craig Foster i aktion i legende-kampen, her mellem de tidligere Liverpool-spillere Robbie Fowler (tv.) og Luis Garcia. Foto: PETER PARKS

Den tidligere australske fodboldspiller Robbie Slater, der også var med i kampen, havde følgende indspark på Twitter:

»Så skuffet over at se kommentarerne rettet mod Craig Foster. Det er for fanden hans otteårige datter. Grimt, forfærdeligt og helt forkert.«

Kampen blev spillet på ANZ Stadium i Sydney, og for Liverpool stillede stjerner som Steven Gerrard, Ian Rush, Robbie Fowler, Bruce Grobbelar, John Aldridge og John Arne Riise op.

Craig Foster nød kampen trods al virakken.

»Tak de 40.000 fans, der dukkede op til legende-kampen. Som at være ung igen. Ingen muskler er upåvirket, men det var en utrolig nydelse.«

Liverpools gamle drenge vandt I øvrigt kampen med 4-0.

SMS

Hitter på Facebook