Det kan ikke gå helt galt med Close, Streep og Redgrave i samme film. Men gør det næsten.
Selvfølgelig kan det ikke gå helt galt for en film, der byder på stjerner som Glenn Close, Meryl Streep og Vanessa Redgrave. Og det gør 'Evening'.Desværre spiller de ikke sammen. Ikke alle tre. Men Meryl Streep og Vanessa Redgrave har én formidabel spillescene. Alene for den er filmen værd at se - hvis man er kvinde, har bedstemor-alder, et par ægteskaber bag sig og en bytur med en god veninde foran sig.
'Evening' udspiller sig i erindringens tågede tusmørkeland: Gamle, døende Ann (Redgrave) flyder ud og ind af minder om fortiden og øjeblikke af klarhed med sine to voksne døtre, som har et forbitret forhold til hinanden. Tydeligst i Anns erindring står den hede elskovsnat, hun engang som helt ung havde med en fyr ved navn Harris under det high society-bryllup, Ann var til engang i 1950’erne hos veninden Lila.
Ann som ung spilles af Claire Danes. Det er filmens største svaghed, at hun og Vanessa Redgrave er totalt utroværdige som ung og gammel version af samme kvinde. Hverken i udstråling eller stemme tror vi, de er samme kvinde. For der er en generthed ved Claire Danes, som Vanessa Redgrave aldrig kommer i nærheden af. Selv når hun ligger halvdød i morfindøs stjæler hun scenen! Også Natasha Richardson og Toni Collette som Anns døtre er et dårligt match fra casterens side.
Den ungarske instruktør Lajos Koltai prøver at løfte filmen fri af dens banale oplæg – amerikanske Susan Minots roman 'Evening'. Det lykkes ikke. Filmen er en triviel hvirvlen fornuft og følelser op.
