Efter sit fantastiske comeback som 'Sherlock Holmes' er det smertefuldt at se Robert Downey Jr. krympe sig igennem denne ulidelige komedie.

Og så gør det heller ikke sagerne bedre, at unge Zach Galifianakis bruger hele filmen på at knalde hovedet ned på den ene komisk-groteske tangent, han har at spille på.

Efter de begge har fået flyveforbud forsøger de to (i gåseøjne) venner desperat at komme hjem til LA, hvor Peters (Downey Jr.) kone er ved at føde. Utroligt nok er det folkene bag den hylende morsomme 'The Hangover', der også er ansvarlig for 'Due Date'. Men alle vittighederne må have været brugt op.

Amerikansk, 2010, Premiere overalt.