Det var svært at holde volden ud i første afsnit af 'Den som dræber' – i aftes blev det så værre.

Meget, meget værre. Faktisk svælgede afsnit 2 i den grad i pervers ondskab, at det kom til at virke mod hensigten: handlingen blev ikke mere og mere spændende, bliver den bare mere og mere syg. Det føltes udspekuleret og modbydeligt. Andet afsnit af 'Den som dræber' når derfor slet ikke op på de 6 stjerner, som B.T. hyldede første afsnit af den nye serie med. Denne anmelder var for en ugen siden vildt begejstret for den hæsblæsende klare thriller-stil, som 'Den som dræber' drønede i gang i: lige på og råt og knaldhamrende spændende! Første afsnit sluttede med en klassisk cliffhanger: serie-morden havde fat i vore to helte, Katrine og Thomas. Han havde spærret hende inde i en af sine perverse kister – til senere fri leg. Og hendes makker, Thomas, lå smadret på betongulvet. Men hov! Snyd! Narret! Thomas var ikke komme noget til – en totalt utroværdig start på aftenens afsnit! For det er helt usandsynligt, at en så sygeligt pertentlig kontrol-freak som denne morder ikke sikrede sig, at Thomas VAR død. Det holder bare ikke! Lige dér begyndte jeg at føle mig snydt. Og fornemmelsen fortsatte fordi handlingen i afsnit 2 var så forudsigelig. Der blev ikke tilført handlingen nye, overraskende vinkler - der blev bare, med en større og større ske, øset mere og mere udpenslet sadisme op. Så desværre: min begejstring holder ikke. Den blev overskygget af en ubehagelig smag i munden - kvalme. Stor ros til Carsten Bjørnlund, der har en gåsehud-fremkaldende blanding af blidhed og brutalitet er som den ækle kvinde-morder. Bjørnlund er en skuespiller med et stort komisk talent, og det lykkes ham at tilføre rollen noget nærmest surrealistisk interessant. HVAD SYNES DU? DELTAG I DEBATTEN I BUNDEN AF ARTIKLEN.

'Den som dræber'
Idé og historie: Elsebeth Egholm og Stefan Jaworski
Instruktør: Birger Larsen
Andet afsnit sendt på TV2