I disse dage er den Oscar-vindende instruktør Tom Hooper i København for at indspille filmen 'The Danish Girl'. Med sig har han blandt andre den engelske skuespiller Eddie Redmayne, der netop har vundet en Oscar for sin rolle som fysikeren Stephen Hawking.

Handlingen i 'The Danish Girl' udspiller sig i 1920'erne. Det stiller en række krav til omgivelserne. Ingen moderne skraldespande, lygtepæle, elskabe, biler og både. Derfor er et filmhold i gang med at forberede Nyhavn på at blive skruet 90 år tilbage i tiden til indspilningen af en række scener på den gamle danske havn.

Optagelserne på Nyhavn starter onsdag.