Det kræver åbenbart en del juridisk bistand at kæmpe imod Mel Gibson i en retssal.

Filmstjernens eks-kæreste Oksana Grigorieva har ifølge hjemmesiden TMZ.com hyret ikke mindre en 39 advokater til at kæmpe hendes sag.

Regningen for den juridiske hjælp er allerede løbet op på over én million dollars, og er blevet indgivet af 18 af advokaterne.

En af der hjælper med juridisk rådgivning skulle angiveligt være Sorrell Trope, som også hjalp Elin Nordgren under hendes skilsmisse fra Tiger Woods.

40-årige Oksana Grigorieva og Mel Gibson, 54 år, har flere retssager kørende mod hinanden efter deres meget grimme og offentlige brud.

Hun anklager ham for vold og trusler på livet. Han anklager hende for at lyve og for pengeafpresning.

Den russisk fødte musiker og mor til Gibsons ét-årige datter Lucia har blandt andet fortalt, at den stenrige filmstjerne engang truede hende med en ladt pistol. Desuden har Mel Gibson angiveligt slået Oksana Grigorieva, mens hun holdt deres dengang næsten nyfødte baby.