AF STEFFEN JUNGERSEN 'Well, jeg mindes ikke tidligere at have set en film, hvor de afhuggede hoveder ruller i et omfang, som de gør i ”Immortals”. Det er så såre passende, for jeg kan heller ikke huske, hvornår jeg sidst så en strimmel så hovedløst forvrøvlet som dette dødssyge blodbad af en film.
____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Som om grækerne i øjeblikket har det hårdt nok, skal de nu også plages med ”Immortals”, der tager udgangspunkt i den græske mytologi.Historien – og tro mig; ”historie” er et endog meget stort ord at bruge hér – er kort fortalt, at den blodtørstige Kong Hyperion (Mickey Rourke i endnu en ”take-the-money-and-run” rolle) har erklæret såvel mennesker som de græske guder krig.
Det er bondeknøsen Theseus (Henry Cavill) ikke særskilt tilfreds med og stiller sig med passende grimasser og olieret biceps an som oprørsleder.
Han er naturligvis udvalgt af selveste Zeus (!), som kigger med fra første parket på Olympus bjerget, som kampene kæmpes.
Og hvis det lyder som det rene vrøvl, så skulle du sgu’ bare se filmen.
Okay, fantasy er fantasy og udstyrsstykker er udstyrsstykker og fred være med det, men ”historien” i ”Immortals” har flere løse ender end en tallerken spaghetti bolognaise, skuespillet holder en dybde som et skærebræt, og det godes kamp mod det onde er sandt for en flækket hjerneskal beskrevet så mange gange bedre i andre film.
Indrømmet: ”Immortals” er visuelt flot – den synes at være næsten helt igennem computergenereret – og kampscenerne måske nok imponerende, men også på en foruroligende facon langt mere sadistiske, end der er grund til.
Trods aldrig så meget bulder og brag er ”Immortals” i første omgang kedelig, fordi historien simpelthen er elendig. Dernæst er jeg faktisk lidt forstemt over, at det gang på gang lykkes Hollywood at sælge stil over substans, og at dét såmænd også nok skal lykkes med ”Immortals”.
”IMMORTALS”, AMERIKANSK, INSTRUKTØR: TARSEM SINGH *
