Ulla Terkelsen deltog torsdag morgen i TV2s tv-program Go' Morgen Danmark. I studiet skulle hun fortælle seerne om Storbritanniens exit fra EU - det såkaldte 'Brexit.'

Hvad mange dog lagde mærke til var, at Ulla Terkelsen ikke var iført sit vanlige tørklæde og insisterende blik, men derimod et par kulsorte og glastonede solbriller, der ville gøre Johnny Depp stolt. På trods af at interviewet foregik indendørs.

Det lagde mange seere mærke til, og naturligvis blev Ulla Terkelsen hædret på Twitter, for den rock-stjerne hun lignede og er.

Nu fortæller Ulla Terkelsen om sit cool look. Og grunden er faktisk helt normal.

»Jeg har fået en infektion i øjnene, som jeg er i behandling for. Enten er det en virus eller en allergi, og så får jeg en masse creme og dråber, som jeg skal komme i øjet,« siger Ulla Terkelsen.

»Øjenlægen siger, at jeg skal holde mig i et så mørkt rum som muligt. Og det er jo lidt vanskeligt under et interview, så derfor havde jeg solbriller på,« siger Ulla Terkelsen med en lettere tvær stemme, som når man har fortalt den samme historie over 20 gange.

Ulla Terkelsen på 72 år har arbejdet som journalist siden 1967 - 49 år. Hun har arbejdet som udlandskorrespondent i størstedelen af sin karriere og bor nu i Paris, hvor hun blandt andet dækkede terror-angrebet sidste år.

Ulla Terkelsen, korrespondent TV2; Ulla Terkelsen, Danish correspondent TV2.
Ulla Terkelsen, korrespondent TV2; Ulla Terkelsen, Danish correspondent TV2. Foto: Jan Jørgensen
Vis mere

Ulla Terkelsen har skrevet tre bøger baseret på tiden som korrespondent i England og Nordirland. Den sidste bog omhandler hendes liv som international korrespondent.

Udenrigsminister Niels Helveg Petersen og TV-2 journalist Ulla Terkelsen gør klar til et TV-interview efter det uformelle udenrigsministeerraadsmoede i Santander SEP. 110, 1995. (NORDFOTO/Erik Luntang).
Udenrigsminister Niels Helveg Petersen og TV-2 journalist Ulla Terkelsen gør klar til et TV-interview efter det uformelle udenrigsministeerraadsmoede i Santander SEP. 110, 1995. (NORDFOTO/Erik Luntang). Foto: ERIK LUNTANG
Vis mere

DAGENS AFSTEMNING: