DR's havemand Søren Ryge er ikke populær hos Danmarks Naturfredningsforening, efter han på direkte tv har opfordret til at bruge Roundup i haven.

Tv-billederne af Søren Ryge, der bruger en lille hvid plastikflaske til at fordele sprøjtegiften Roundup på skvalderkål i sin have vækker stor ærgrelse i Danmarks Naturfredningsforening. Foreningens president frygter, at den populære tv-havemand underminerer arbejdet med at få haveejerne til at holde sig fra sprøjtegift.

- Jeg synes, det er rigtig ærgerligt at se Søren Ryge med sprøjten. Han burde sige til haveejerne, at de skal passe på deres grundvand, som er lige nede under haverne. I stedet giver han indtryk af, at det er okay at bruge sprøjtegift i sin have, og det er jeg ikke enig med ham i, siger Ella Marie Bisschop-Larsen.

Hun opfordrer haveejere til at finde lugejernet frem og indse, at en have er et stykke arbejde.

Det er ikke ulovligt at bruge Roundup i bede.

/ritzau/