Afspærret Nørreport, vrede bilister og nye køreplaner for Kystbanen er bare nogle af de trafikale pinsler, der mødte danskerne mandag morgen. Få overblikket her.


20.000 bilister skal til at finde en ny vej til og fra arbejde. Nørre Voldgade ved Nørreport i Indre København lukkes nemlig helt og aldeles for gennemkørende trafik i dag.

Det er en omfattende renovering af Nørreport, som nu for alvor sætter sit præg på hovedstadens trafikknudepunkt. Lukningen for biltrafik kommer til at gælde helt frem til 2014.

LÆS OGSÅ: 

Lyssignalerne var sat ud af drift på Nørre Voldgade. Samtidig holdt adskillige busser i kø for at komme fra og til stationen, og forvirrede passagerer skal derfor passe ekstra godt på ikke at blive snydt af, at busserne nu kører i begge retninger i det vejspor, som før var ensrettet.

Flere har været tæt ved at træde ud foran kørende busser, og der hersker generelt kaos og forvirring ved den stærkt befolkede S-togs station.

- Det her betyder jo, at det tager længere tid for mig at komme på arbejde. Det er da irriterende, sagde Stefan Glyb til bt.dk tidligere mandag, da han kom op fra S-toget og ledte efter den rigtige bus mod arbejdspladsen på Nørrebrogade.

HVAD KOMMER AFSPÆRRINGEN AF NØRREPORT TIL AT BETYDE FOR DIG? DELTAG I DEBATTEN UNDER ARTIKLEN.

Stefan Glyb måtte spejde efter den rigtige bus blandt de mange ved stationen, da han kom op fra S-toget.
Stefan Glyb måtte spejde efter den rigtige bus blandt de mange ved stationen, da han kom op fra S-toget. Foto: Nils Meilvang
Vis mere

Samtidig havde flere bilister slet ikke opdaget, at afspærringen var trådt i kraft.

LÆS OGSÅ: 

- Det er et helvede! Jeg anede ikke noget om det her. Jeg har lige fået at vide, jeg ikke må dreje ned til højre her. Men jeg har en virksomhed nede på Amagertov. Så det her er et kæmpe problem for mig, sagde Ahmas Nahas ud af vinduet fra bilkøen.

- De skal have tilpasset lyskrydsene, så trafikken glider nemmere. Nogle gange gør de tingene halvt. Jeg synes ikke, det er gennemført. Det er dårligt organiseret, tilføjede han.

Ahmad Nahas må til at finde en ny vej til arbejde på grund af vejspærringen ved Nørreport
Ahmad Nahas må til at finde en ny vej til arbejde på grund af vejspærringen ved Nørreport Foto: Nils Meilvang
Vis mere

Jens Christian Larsen fra Københavns Politi var sendt til stedet for at styre trafikken, og han fortalte om en travl morgen med overraskede bilister.

LÆS OGSÅ: 

- Folk er forvirrede, men jeg synes ikke, at folk virker irriterede. De tager det pænt. Jeg må vejlede alle, for skiltningen er ikke helt på plads endnu. Den skal selvfølgelig være i orden. Folk skal vide, hvad det her handler om, når de kommer, og hvor de skal køre hen, fortalte han til bt.dk's reporter.

- Men jeg er sgu lidt bekymret. Prøv at se, hvordan busserne holder!, tilføjede han med henvisning til en lang kø af de gule hovedstadsbusser.

Jens Christian Larsen fra Københavns Politi har hele mandag morgen haft travlt med at omdirigere de forvirrede bilister
Jens Christian Larsen fra Københavns Politi har hele mandag morgen haft travlt med at omdirigere de forvirrede bilister Foto: Nils Meilvang
Vis mere

Det underjordiske byggeri på Nørreport betyder, at der vil være ændringer af S-togdriften frem til december næste år. Indtil da er der ingen S-tog, der standser på Nørreport fra kl. 20.00.

Linje B er det eneste S-tog, der kører mellem Østerport og København H, men standser ikke på Nørreport. Metroen og regionaltog kører dog stadig normalt fra Nørreport. Få mere information hos DSB her. Eller klik ind på NyNørreport.dk for information om byggeriet på Danmarks travleste station.

LÆS OGSÅ: 

Også Kystbane-passagerer skal til at omstille sig. I går, søndag, trådte en ny køreplan nemlig i kraft på Kystbanen og Kastrupbanen. Planen betyder, at passagererne skal til at lære nye minuttal på alle DSBFirst tog fra Kastrup til Helsingør og omvendt.

HVAD KOMMER AFSPÆRRINGEN AF NØRREPORT TIL AT BETYDE FOR DIG? DELTAG I DEBATTEN HERUNDER: