Sådan skal Mærsk begraves

Mærsk Mc-Kinney Møllers begravelse på lørdag den 21. april bliver helt privat, oplyser presseafdelingen i A.P. Møller Mærsk.

Begravelsen af den afdøde skibsreder bliver en helt privat begivenhed.

Det oplyser Mærsk i en pressemeddelelse.

Klokken 15 tager familie, venner og en lang række inviterede gæster afsked med Mærsk ved en højtidelighed i Holmens Kirke i København.

Her er Mærsks million-fort

Efter begravelsen kører følget til Hellerup Kirkegård, hvor Mærsk Mc-Kinney Møller bliver stedt til hvile ved siden af sin hustru Emma og sine forældre på familiegravstedet. 

Både den kirkelige handling såvel som begravelsen vil - efter familiens ønske - foregå under private former.

Mærsk Mc-Kinney Møller sov stille ind på Rigshospitalet mandag morgen - 98 år gammel.

Mærsk-arvingen Ane skulle have været en dreng

Pressechef i Mærsk, Michael Storgaard, vil ikke gå i nærmere detaljer om, hvordan begivenheden kommer til at foregå, men han understreger over for bt.dk, at kun inviterede gæster vil deltage.

- Jeg kan ikke sige, hvor mange, der vil deltage. Det er helt og holdet noget, familien afgør, siger han til bt.dk.

Pressechefen ønsker heller ikke at oplyse, hvorvidt medlemmer af kongefamilien vil deltage.

Læs også: