Stort interview
Tidligere chefredaktør på Se og Hør Henrik Qvortrup, der i går blev sigtet i Se og Hør-sagen fortæller nu for første gang i detaljer om sin viden om ugebladets 'tys-tys-kilde'.
- Ja, Jeg har mødt ’tys-tys-kilden’. Ja. Jeg har betalt penge til ham. Og nej. Jeg er ikke skyldig, og jeg har kun yderst begrænset kendskab til de påståede ulovligheder på Se og Hør.
Sådan lyder forsvarstalen i et interview med Berlingske fra tidligere chefredaktør Henrik Qvortrup, der i går blev sigtet for sin rolle i Se og Hør-skandalen.
Hvordan foregik dit første møde med ’tys-tys-kilden’?
- Der skete det, at jeg fik indtrykket af, at han kunne et eller andet om, hvor de kendte befandt sig. Så skulle han have noget for ulejligheden.
Fik han 10.000 kroner om måneden?
- Det med de 10.000 kr. om måneden er noget, som jeg har kunnet læse mig til. Men det skal nok passe. Det er ikke noget urealistisk niveau. Ugens tip gav 10.000 kr., så i det lys lyder det ikke usandsynligt. Jeg husker kun et møde med ham. Jeg kan godt have attesteret flere bilag fra ham, men jeg husker det ikke.
Hvor mange mennesker udbetalte du tiphonorarer til som chefredaktør?
- Nu er det bare efterrationaliseringer. Men i sig selv var det ikke sådan, at jeg tænkte, at det var helt vildt, at det var 10.000 kroner om måneden. Der var mange, der mere eller mindre fast fik penge for at give os oplysninger. Jeg fik en bunke bilag ind til attestation tre-fire gange om måneden. Jeg skrev under, og der blev både udbetalt kontanter og udgiftsrefusioner. Det er der givetvis også et skattemæssigt problem i. Du skal spørge Allers regnskabsafdeling, om der blev betalt skat. Jeg erindrer ikke de konkrete detaljer, men hvis det stemmer, at han har fået 10.000 kr. om måneden, er der intet usædvanligt i forhold til frekvensen eller i forhold til beløbsstørrelsen.
Et hav af kilder
Undrede du dig ikke over, hvor oplysningerne kom fra?
- Det gik jeg ikke nærmere ind i. Der skal du forstå, at vi brugte et hav af kilder, som kunne de mest interessante ting. Jeg havde ikke viden, formodning eller mistanke om, at han tilvejebragte oplysninger ulovligt. Han var ikke den første i historien, som kunne noget, som vi kunne bruge på Se og Hør. I dag lyder det som om, at vi dansede krigsdans på Se og Hør over ham, men han var altså bare en blandt mange kilder, som leverede interessante tip.
Du bliver kaldt meget. Men ikke dum. Hvordan kunne du undgå at stille de her spørgsmål til kilden?
- Det er et godt spørgsmål. I dag undrer jeg mig også selv over det. Måske fik jeg indtrykket af, at det bare var oplysninger, som alle andre.
Svært at skelne
Hvad vidste du om kilden? Og de oplysninger som kilden skaffede?
- Det er senere blevet meget velbelyst, og det er i dag meget svært at skelne pressedækning og min egen erindring. Men jeg kan huske, at han præsenterede sig som noget IBM-agtigt. Det kan være en efterrationalisering. Jeg ville ikke kunne kende ham, hvis jeg mødte ham på gaden i dag. Jeg havde lykkeligt glemt alt om ham og hans navn, indtil sagen kom frem nu. Retrospektivt indser jeg, at jeg med fordel kunne have spurgt mere ind til brugen af kilden. Jeg fortryder, at jeg ikke spurgte mere ind til brugen og karakteren af denne kilde. Det er det, som jeg fortryder i relation til denne sag.
Hvornår blev du første gang introduceret til ’tys-tys-kilden’?
- Det kan jeg ikke huske. Jeg ved, at jeg er blevet introduceret til den kilde, men jeg har ingen erindring om det. Der kom mange kilder ind ad døren. Men jeg kan læse mig til, at det har været i 2008.
Hvilke historier brugte du ’tys-tys-kilden’ til i din tid som chefredaktør?
- Jeg kan ikke huske hvilke historier, vi har brugt kilden til. Jeg kan læse mig til i aviserne, at det skulle være i forbindelse med Joachims og Maries bryllupsrejse.
Kan ikke huske mail
Du har modtaget mail om ’kreditkortkilden’. BT har blandt andet fremlagt en mail stilet til dig?
- Jeg kan simpelthen ikke huske, at jeg har modtaget den mail. Derfor kan jeg heller ikke huske, om jeg har svaret på den. Det, jeg kan sige, er, at hvis jeg har læst den mail, hvor ordet kreditkortkilde optræder, så har det ikke fået mig til at tænke, at der sidder en mand i underbukser, som ulovligt hacker sig ind i systemer. Jeg ved bare, at hvis jeg var blevet opmærksom på, at her var en mand, som foretog noget ulovligt, så havde jeg stoppet det.
Men du undrede dig ikke over de oplysninger, som han kunne skaffe?
- Det var ikke nyt for mig, at vi havde kilder, som forbrød sig mod deres arbejdsgiveres regler. Men det er ikke det samme, som at det var en overtrædelse i strafferetlig forstand. Det har alle danske medier. Det er næppe på kant med loven for en sygeplejerske eller flyveleder at tippe Se og Hør, men de får nok en anstrengt MUS-samtale næste gang. Det er i den kontekst, at vi skal se hans oplysninger. Det var ikke så underligt for mig. Vi havde ofte med folk at gøre, hvor det det var vigtigt, at de ikke blev afsløret, da de kunne komme i klemme med arbejdsgivere eller venner. Det var meget normal praksis.
Du er blevet hovedpersonen i Se og Hør-skandalen. Hvordan har du det med det?
- Jeg forstår godt, at jeg er blevet hovedperson i denne sag. Men det er en mediemekanisme mere end en juridisk mekanisme. Du har en samling ’skurke’, og af dem er jeg den mest kendte. Derfor giver det mening, og jeg kender mediernes mekanismer. Det er sjovere at skrive om mig end andre. Og det er sagt uden selvmedlidenhed. Men mit kendskab til det, der er foregået, var yderst begrænset.
Men du var jo chefredaktør, da brugen af kilden begyndte?
- Jeg er en kende træt af, at være udset som ham, der ene mand skal personificere den samlede danske presses syndefald. Jeg forstår det godt, men jeg mener, at der har manglet proportioner om min rolle. Meget kan jeg tage på mine smalle skuldre, men jeg kan ikke bære dansk presses samlede etiske problemer. Ingen er skyldige, før de er dømt. Heller ikke mig.
Hvad tænker du om brugen af ’tys-tys-kilden’?
- I det omfang noget har været ulovligt, så tager jeg afstand fra det.
Hvordan forholder dig du moralsk til det?
- Jeg har sagt det, som jeg vil sige nu. Mit foregående svar er dækkende for det.
Peger ikke på andre
Samtlige involverede i sagen skubber ansvaret over på andre. Gør du ikke også det?
- Jeg peger ikke videre på andre. Jeg konstaterer, hvad jeg objektivt kan konstatere om min egen rolle. Jeg har ingen mening om, hvad andres roller i sagen har været. Jeg har mere end nok med at tale min egen sag.
Der var en lignende sag på Se og Hør i Norge i 2007 om bestikkelse. Dengang opfordrede du blandt andet bankansatte til at tippe jer. Hvad tænker du om det i dag?
- Det var en dum og kæk bemærkning, som guderne skal vide, at jeg gerne ville holde kæft med med tilbagevirkende kraft. Måske forsøgte jeg at være lidt mere kontroversiel og kæk. Der var jeg for kæk. Det fortryder jeg.
