Filmbranchen vil skærpe fokus på sikkerhed efter ulykke, der i 2014 ramte skuespiller Bodil Jørgensen.

København. Fire danske produktionsselskaber vil skærpe sikkerheden for skuespillere og filmhold ved indspilning af film og tv-serier.

Initiativet kommer efter en ulykke i 2014, der ramte skuespiller Bodil Jørgensen under indspilning af en Far til fire-film.

Læs om ulykken her.

* Ulykken skete 18. juni 2014, da der skulle indspilles en scene på øen Mandø i Vadehavet.

* Bodil Jørgensen sad på en traktor, men faldt ned fra den og blev kørt over.

* Hun brækkede adskillige ribben, og begge lunger klappede sammen.

* Bodil Jørgensen lå efterfølgende flere dage i koma.

* Andre skuespillere har også været udsat for alvorlige arbejdsulykker, blandt andre Søren Sætter Lassen.

* Han brækkede skinnebenet og pådrog sig knoglebrud i ryggen, da han i 2012 under en forestilling på Det Kongelige Teater blev ramt af en 100 kilo tung kulissevæg.

* Først efter et år med genoptræning var han tilbage på scenen.

* I 2014 var han igen udsat for en traumatisk oplevelse samme sted, da han under en forestilling blev hejst for langt op under loftet på Skuespilhusets store scene.

* Fejlen skyldtes angiveligt, at den computer, der styrede snoretrækket, var forkert indstillet.

Kilder: Ritzau, DR, Berlingske.

/ritzau/