Den nye fødevareminister vil dyrke dobbelt så meget økologisk og styrke fokus på dyrevelfærd. Dan Jørgensen tror på, at det både gavner dyrene og brand-værdien og dermed dansk fødevareeksport og konkurrenceevne.
Øget dyrevelfærd og mere danskproduceret økologi - både i danske supermarkeder og på middagsbordene i Kina - står højt på ønskesedlen hos den nye fødevareminister, Dan Jørgensen (S), der samtidig er klar til at give landbruget håndslag på, at de ikke går dystre tider i møde med ham ved roret.
Ministeren tager imod Berlingske på sit kontor, hvis nøgne vægge og begrænsede papirbunker vidner om, at det kun er knap en måned siden, at han flyttede ind. Gummistøvlerne ved siden af skrivebordet er dog et klart tegn på, at Dan Jørgensen allerede er trukket i arbejdstøjet – også uden for Slotsholmen. Denne eftermiddag er han netop kommet tilbage fra et besøg hos to landmænd på Fyn, den ene økologisk, den anden konventionel. For skal det lykkes at få flere landmænd til at gå økologisk, er det nødvendigt at høre fra dem selv, hvad der virker, og hvor barriererne er, forklarer ministeren.
Regeringen har allerede fastsat målet. Den økologiske produktion skal fordobles arealmæssigt frem mod år 2020, men i øjeblikket sker omlægningen til økologi slet ikke i et tilstrækkeligt højt tempo for at kunne nå dertil.
»Jeg har det fint med, at vi har en målsætning, der kan være svær at nå, for ellers ville det ikke være en ambition. Men det går for langsomt, så derfor er det meget vigtigt for mig at få at vide fra erhvervet, hvad det rent faktisk er, der vil kunne styrke deres konkurrenceevne, og hvad der ikke virker,« siger ministeren, der i løbet af foråret vil have undersøgt, om de mange statslige støttekroner til økologien – sidste år cirka 460 millioner kroner – kan bruges smartere:
»Første skridt er at evaluere, hvad vi har gjort rigtigt og forkert, og så se om vi skal rette nogle ting eller måske gøre noget helt nyt,« siger Dan Jørgensen.
Når ministeren vil have mere økologi, hænger det ikke mindst sammen med følgevirkningerne, for økologi giver plusser på dyrevelfærds- og miljøkontoen.
»Mere økologi er nok det ene greb, vi kan tage, der giver mest dyrevelfærd. Og oveni giver det bedre miljø og mere konkurrencedygtighed, for den økologiske eksport stiger mere end den konventionelle, og der er potentiale til endnu mere,« siger ministeren og henviser til, at kineserne i dag gladeligt betaler 25 kroner for en liter økologisk dansk mælk.
At den nye fødevareministers hjerte banker for dyrenes ve og vel, kommer ikke som den store overraskelse. I ni år talte han dunder for dyrevelfærd fra sin plads som Europa-parlamentariker i Bruxelles – markante udtalelser, der udløste overskrifter, da statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) i december hentede sin 38-årige partifælle hjem og ind på ministerholdet.
Dan Jørgensen har bl.a. tidligere argumenteret for et forbud mod minkavl, for at putte advarselsbilleder af burhøns på æggebakker og for at afskaffe kastration af smågrise. Og i bund og grund har hans synspunkter ikke ændret sig, men det har hans rolle, forklarer han.
»Min grundholdning til dyrevelfærd og miljø er fuldstændig intakt og uændret. Men der er naturligvis forskel på min rolle før, hvor jeg skulle sætte noget på dagsordenen og presse små forbedringer igennem, til nu, hvor jeg sidder for bordenden og skal samle alle i et kompromis,« siger ministeren, der på ingen måde forventer, at hans indgangsvinkel vil spænde ben:
»Jeg tror ikke, det bliver noget problem for mig eller regeringen, at vi har en minister på det her område, som har stærke holdninger til dyrevelfærd og miljø. Jeg ville synes, det var kontroversielt, hvis vi havde en minister, der ikke havde nogen stærke holdninger til det. Ikke mindst fordi jeg tror, at en rigtig stor del af befolkningen går op i, at dyr er levende væsener, der skal behandles ordentligt. De er ikke maskiner eller produktionsapparater.«
I Dan Jørgensens optik har dyrevelfærd fyldt for lidt i den offentlige debat, og han savner, at emnet kædes mere sammen med det stærke og positive image, som dansk fødevareerhverv har oparbejdet internationalt.
»Vi har talt for lidt om, hvordan dyrevelfærd kan være et konkurrenceparameter for os. Diskussionen er typisk gået på, at skal der mere dyrevelfærd, så, åh nej, koster det penge. Vi må tænke det på en anden måde. Se det som en del af vores brand, og når jeg taler med erhvervet om det, så er de faktisk ikke uenige med mig,« siger han.
Flere steder i branchen lød der ellers bæven, da han trådte til – og enkelte landmænd trådte frem i æteren med bekymring for, om dyrevelfærd og miljøhensyn ville forringe deres vilkår. Men Dan Jørgensen er klar til at indgå en aftale med landbruget:
»De skal ikke være nervøse for deres rammevilkår og vækst, for jeg forpligter mig på, at de forbedringer, jeg laver, enten direkte er gode for erhvervets konkurrenceevne, eller, hvis vi skader den, at vi skruer et andet sted. Må vi eksempelvis forbyde en pesticide for at redde vores grundvand, og det rammer en landmand på hans konkurrencedygtighed, så må vi gøre det lettere for ham på et andet område, så vi sikrer balancen. Det er en kontrakt, i gåseøjne, som jeg håber, branchen vil være med på.«
