Lisbeth Zornig Andersens barndom har sat dybe spor i hende. Så dybe, at hun var bange for, at hun ikke kunne knytte sig til sit barn, da hun blev gravid første gang som 20-årig.

Forfærdelig vold, seksuelle overgreb og massive svigt. Det var det, børnerådsformanden Lisbeths Zornig Andersens barndom bestod af. Derfor var hun bange, da hun blev gravid første gang. For kunne hun elske sit eget barn, når hendes mor aldrig knyttede sig til hende?

LÆS OGSÅ:

Tegninger. Massevis af tegninger af regnbuer, egern, prinsesser og blomster hænger overalt på køkkenlåger og vægge. Skolefotografier og portrætbilleder vidner om, hvem der er kunstnerne bag. I alt fem børn har 44-årige Lisbeth Zornig Andersen fået, og de har alle været med til at sætte deres præg på hjemmet i Rødovre.

LÆS OGSÅ:

Men det var ikke nemt for børnerådsformanden at finde ind i moderrollen, da hun første gang blev gravid som 20-årig. Hendes egen mor har nemlig aldrig været der for hende, og hun voksede op med vold og seksuelle overgreb fra sin stedfar, uden at hendes mor greb ind, selvom hun lå lige ved siden af, mens det skete.  Derfor havde Lisbeth Zornig én primær frygt, da hun selv stod overfor at skulle være mor.

- Jeg var bange for, at jeg ikke kunne elske mit barn. Det, der virkelig bekymrede mig, var, om jeg kunne knytte mig til mine børn. For det kunne min mor ikke, siger Lisbeth, der voksede op med tre brødre, hvis opdragelse var overladt til dem selv.



Læs resten af det tre sider store interview med Lisbeth Zornig Andersen i dagens udgave af BT