For 32 år siden byggede Lars Engstrøm en ladcykel på det tidligere militærområde på Christiania. Egentlig var det meningen, at der kun skulle være et eksemplar, som hans kone skulle have. Men allerede samme dag modtog han den første bestilling på endnu en model af den trehjulede cykel, der var ment som et nemt transportmiddel til familien.
Det skulle senere vise sig, at mange flere gerne ville transportere sig på det, som blev kendt som Christiania-cyklen og som i dag ikke bare fylder op på det københavnske cykelstier, men også i mange andre storbyer rundt om på kloden. Faktisk går det så godt, at Lars Engstrøm og hans kone, Annie Lerche Olesen, nu trækker ti mio. kr. ud af Christiania Bikes, viser det nye regnskab for 2015.
»Det er vel rimeligt at sige, at jeg ikke kan være negativ over regnskabet. Jeg synes, det er imponerende, og det er gået godt,« siger Lars Engstrøm.
Årsregnskabet viser, Christiania Bikes sidste år tjente næsten ti mio. kr., der nu bliver ført op i det fælles holdingselskab, som Engstrøm og hans kone ejer sammen. Pengene skal dog ikke bruges på dem selv, lover Engstrøm. Han vil derimod investere i virksomhedens fremtid.
»Jeg kunne selvfølgelig stille mig op inde på Rådhuspladsen og dele hundredkronesedler ud. Det kunne være sjovt. Men sagen er den, at virksomheden skal have en modernisering, og den skal have en over nakken. Vores maskiner er mere end nedslidte, og vi går og griner ad dem,« siger Engstrøm.
Hvorfor bruger du ikke pengene på et nyt hus eller en stor bil?
»Jeg har allerede to gamle biler og en bondegård fra 1800-hvidkål. Det kan jeg godt nøjes med. Vi går på arbejde og kommer rundt i verden, og det er det, som er det morsomme her i livet. Jeg tjener lige så meget som alle de andre, der går på gulvet, og jeg har heller ikke behov for mere.«
Engstrøm flyttede til Christiania en måned efter, at de såkaldte slumstormere i 1971 var rykket ind og havde skabt det, som de kaldte en fristad. Det var her, Lars Engstrøm senere mødte Annie Lerche Olesen. I 1990 flyttede de til Bornholm, hvor der var bedre plads til at producere de særlige cykler. Derefter gik det stærkt, for børnefamilierne var vilde med Christiania-cyklen, som egner sig godt til det flade og cykelglade København.
Lars Engstrøm er glad, når han engang imellem er tilbage i hovedstaden og ser sin opfindelse
»Det er jo et eller andet sted et klap på ryggen, og man tænker, at jeg sgu ramte rigtigt. Det er ikke, fordi jeg render rundt og synes, at der skal stilles en statue op af mig. Sådan har jeg det jo ikke. Men jeg kan se, at det har skabt en trend, og det er blevet kopieret mange steder.«
Engstrøm siger, at han altid har forsøgt at lytte til de ideer, der kom fra både medarbejdere og dem, som har brugt hans opfindelse.
»Prøv og tænk på, hvor mange gange jeg har hørt en mor spørge, om jeg ikke kunne sætte et eller andet på cyklen. Så har jeg gået og kløet mig nakken og tænkt, at det var sgu da en god idé, og det er da det, vi gør. Så der er mange om at tage æren for det her produkt.«
Den særlige ladcykel bliver i dag produceret i mange varianter og af forskellige virksomheder, hvor nogle af dem minder om Christiania-cyklen,
»Jeg har været sur over, at nogle har kopieret den og stjålet ideen med arme og ben. Så er der andre, som siger, at det skal du ikke være, men i stedet være stolt af det. Så nu tager jeg det sådan lidt midt i mellem.«
Lars Engstrøm er 64 år. Det har fået ham til at tænke , hvad der skal ske med virksomheden fremover.
»Vi vil gerne have nogle stærke folk ind, som kan guide os i den rigtige retning. Vi er oppe i årene, og kan ikke blive ved. Men lige nu ved vi ikke, hvad vi finder på«
Kunne I finde på at sælge virksomheden?
»Ja, hvis ikke vi finder nogen, som vil gå ind i det sammen med os. Måske kunne den blive handlet til en virksomhed i branchen. Måske kunne en del blive solgt til nogle, som har lysten og kræfterne til at drive den videre,« siger Engstrøm.
Christiania Bikes beskæftiger i dag 25 medarbejdere.
