Kommunernes stramme økonomi rammer børn og unge i belastede familier. Nye tal for 2010 viser, at antallet af anbringelser falder. Bekymrende, siger eksperter.
Børn risikerer at vokse op med forældre, som drikker, misbruger stoffer eller er så psykisk syge, at de er ude af stand til at sikre en tryg opvækst.
Tal fra Ankestyrelsen viser, at der i de to første kvartaler af 2010 blev anbragt 1188 børn. Det er et fald på 22 procent i forhold til samme kvartaler i 2009 og 38 procent lavere end første halvår af 2007. En udvikling som bør vække bekymring, siger professor i socialret Kirsten Ketscher, Københavns Universitet.
- Når der fjernes færre, er det næppe udtryk for, at børnene har fået det bedre. Det er mere sandsynligt, at kommunerne føler sig fristet til at spare, og i stedet for at varetage barnets bedste tager de udgangspunkt i budgettets bedste. Det er ikke alene bekymrende, men også i strid med loven, siger hun.
En optælling fra forbundet Socialpædagogerne viser, at det især er småbørn op til tre år, som sjældnere anbringes.
- Der tales om en tidlig indsats, men vores undersøgelse dokumenterer frygten for, at kommunerne holder sig til snakken, siger næstformand Benny Andersen.
På Bagsværd Observationshjem kritiserer forstander Otto Bernt Juhl regeringen for at svigte sit mål om at bryde den negative sociale arv:
- Det handler om børn, som har det afsindigt vanskeligt på alle måder. Grå og triste børn, som vi har en forpligtelse til at hjælpe, så de ikke forbløder, siger han.
Formand for børneudvalget i Kommunernes Landsforening Jane Findahl (SF) siger, at færre anbringelser er en naturlig følge af mere forebyggelse, for eksempel pædagogisk støtte i hjemmet.
- Og så er der ingen dokumentation for, at kommunerne lader økonomien diktere deres afgørelser. Tværtimod har vi aldrig brugt så mange penge på børn og unge med særlige behov, siger hun.
/ritzau/
/ritzau/
