Alto de Aitana. Air Force Squadron. Nairo Quintana (Movistar) fastholder førertrøjen i cykelløbet Vuelta a España.

Efter 20. og næstsidste etape er colombianeren 1 minut og 23 sekunder foran Chris Froome (Sky) i det samlede klassement.

Til gengæld blev etapen dyr for Alberto Contador (Tinkoff), som røg af podiet efter et angreb fra Johan Esteban Chaves (Orica-Bikeexchange).

Etapen blev vundet af 22-årige Pierre-Roger Latour (AG2R), som hentede sin store sejr efter at have været del af et langt udbrud.

Efter de 193,2 kilometer fra Benidorm til Alto Aitana på løbets næstsidste etape krydsede AG2R-rytteren målstregen foran Darwin Atapuma (BMC) og med god afstand til Chaves og de øvrige podiebejlere.

Sidste etape køres søndag.

Den afsluttende etape er 104,8 kilometer lang og går fra Las Rozas til Madrid.

/ritzau/