Alberto Contador overrasker og vil forsøge at vinde både Giro d'Italia og Tour de France i år.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Alberto Contador har vundet Giro d'Italia, Tour de France og Vuelta a Espana. Og med spanierens åbenlyse klasse i de store Grand Tours kommer han sikkert til at vinde flere af dem.

I år er målet at vinde Tour de France, og derudover var det forventet, at han ville forsøge at vinde Vuelta a Espana, som han er forsvarende vinder af. Men Contador har lidt andre planer. Han vil forsøge at vinde Giro d'Italia og senere Tour de France.

- Det kunne godt blive Giroen og Touren. Det er den mest sandsynlige mulighed, for Giroen er ikke så svær, som den har været de seneste par år. Det er muligt, at køre Giroen og Touren og forsøge at vinde begge i år, siger Contador til cyclingnews.com.

Dermed er der lagt op til to spændende dueller med to af nutidens største klassementsryttere, Bradley Wiggins og Alberto Contador. Den forsvarende vinder af Tour de France har nemlig samme planer som Contador om at køre Giroen og Touren - og med målet om at vinde begge to.

Alberto Contador begynder sin sæson mandag, hvor det argentinske løb, Tour de San Luis, skydes i gang. Forleden sagde spanieren, at han er lidt for tyk, og at formen ikke er på toppen. Men det er helt efter planen, siger han.

- Det er anderledes i år i forhold til sidste år. Jeg har startet mine forberedelser senere i år, fordi jeg har et anderledes program og mål for sæsonen. Jeg er begyndt min træning på lidt langsommere facon.