På 12 år er prisen på husforsikringer næsten fordoblet. Og prisstigningerne bliver ikke mindre i fremtiden – tværtimod.

For alle klimafremskrivninger antyder, at Danmark vil få mere og kraftigere nedbør – a la det, København oplevede i juli sidste år, da himlen åbnede sluserne og oversvømmede store dele af hovedstaden.

Allerede efter den begivenhed skærpede de fleste forsikringsselskaber vilkårene med højere præmier, større selvrisiko, skærpede vilkår og for nogle direkte opsigelse af forsikrings-aftalen – og den tendens vil yderligere skærpes i de kommende år

- Det er klart, at forsikringsselskaberne ikke har råd til at udlodde 5 mia. kr. hvert år. Derfor vil der være – og er der allerede – mere fokus på skadesstatistik end tidligere, så hvis du har haft mere end to skader, er der risiko for, at du får en præmiestigning, siger Mads Mølgaard Braüner, jurist i Forbrugerrådet.

- Jeg frygter desuden, at vilkårene for forsikringskunderne bliver så stramme, at nogle kunder slet ikke kan blive forsikret, eller at det bliver så dyrt for dem, at det bliver helt urimeligt. Vi risikerer, at forsikringsselskaberne ikke længere vil forsikre de dårlige kunder, fortsætter juristen.

I brancheforeningen Forsikring & Pension er man da også opmærksom på de ændrede forhold i branchen:

- Der er selvfølgelig sket en tilpasning til de ændrede klimaforhold i de fleste selskaber. Man går nok mere differentieret til værks og ser på det enkelte hus og det enkelte område. Men det er klart, vi har også et samfundsansvar – for det her kan få voldsomme konsekvenser for den enkelte.

- Derfor er vi da også i dialog med regeringen og politikerne om, hvad der kan gøres, eksempelvis som vi kender det fra ’stormflods-forsikringen’. For der er brug for at finde svar på udfordringerne: Hvordan håndterer vi regnmængderne i byerne, hvad gør vi i forhold til huse med udsat beliggenhed, osv. Det haster med en samlet national klimastrategi, siger Torben Weiss Garne, underdirektør i Forsikring & Pension, til BT.

Forbrugerrådet forudser også, at det kan blive nødvendigt med en politisk løsning:

- Forsikringsselskaberne har selvfølgelig et samfundsansvar. Men hvis branchen ikke kan sikre reel lige og billig adgang til forsikrings-produkterne, kan der blive brug for en politisk løsning, erklærer Mads Mølgaard Braüner, hvis bedste råd til forbrugerne netop nu lyder:

- Vurdér dine forsikringer en gang om året, indhent flere tilbud – og skift selskab, hvis dit nuværende er for dyrt!

I det følgende guider BT PLUS dig til ’kampen mod skybruddet’.

Med BT PLUS får du:

- Klimaet får forsikringen til at eksplodere

- Priserne eksploderer

- Guide: Sådan sikrer du dig mod vandmasserne

- Giv dine forsikringer et eftersyn

BT PLUS anbefaler også:

På 12 år er prisen på husforsikringer næsten fordoblet. Og prisstigningerne bliver ikke mindre i fremtiden – tværtimod.

For alle klimafremskrivninger antyder, at Danmark vil få mere og kraftigere nedbør – a la det, København oplevede i juli sidste år, da himlen åbnede sluserne og oversvømmede store dele af hovedstaden.

Allerede efter den begivenhed skærpede de fleste forsikringsselskaber vilkårene med højere præmier, større selvrisiko, skærpede vilkår og for nogle direkte opsigelse af forsikrings-aftalen – og den tendens vil yderligere skærpes i de kommende år.

- Det er klart, at forsikringsselskaberne ikke har råd til at udlodde 5 mia. kr. hvert år. Derfor vil der være – og er der allerede – mere fokus på skadesstatistik end tidligere, så hvis du har haft mere end to skader, er der risiko for, at du får en præmiestigning, siger Mads Mølgaard Braüner, jurist i Forbrugerrådet.

- Jeg frygter desuden, at vilkårene for forsikringskunderne bliver så stramme, at nogle kunder slet ikke kan blive forsikret, eller at det bliver så dyrt for dem, at det bliver helt urimeligt. Vi risikerer, at forsikringsselskaberne ikke længere vil forsikre de dårlige kunder, fortsætter juristen.

I brancheforeningen Forsikring & Pension er man da også opmærksom på de ændrede forhold i branchen:

- Der er selvfølgelig sket en tilpasning til de ændrede klimaforhold i de fleste selskaber. Man går nok mere differentieret til værks og ser på det enkelte hus og det enkelte område. Men det er klart, vi har også et samfundsansvar – for det her kan få voldsomme konsekvenser for den enkelte.

- Derfor er vi da også i dialog med regeringen og politikerne om, hvad der kan gøres, eksempelvis som vi kender det fra ’stormflods-forsikringen’. For der er brug for at finde svar på udfordringerne: Hvordan håndterer vi regnmængderne i byerne, hvad gør vi i forhold til huse med udsat beliggenhed, osv. Det haster med en samlet national klimastrategi, siger Torben Weiss Garne, underdirektør i Forsikring & Pension, til BT.

Forbrugerrådet forudser også, at det kan blive nødvendigt med en politisk løsning: -

Forsikringsselskaberne har selvfølgelig et samfundsansvar. Men hvis branchen ikke kan sikre reel lige og billig adgang til forsikrings-produkterne, kan der blive brug for en politisk løsning, erklærer Mads Mølgaard Braüner, hvis bedste råd til forbrugerne netop nu lyder: