Den tidligere 'Paradise'-vinder har sagt ja til at medvirke i et nyt tv-program.

Den tidligere 'Miss Paradise' og vinder af 'Paradise Hotel' sæson 8, Tina Maria Hansen, er i dag en af Danmarks mest kendte bloggere.

Siden hendes deltagelse i 'Paradise' i 2012 er det ikke meget, vi har set til hende på tv.

Hun medvirkede dog i online-serien 'Bloggerliv i 2014, hvor man her kunne følge hende 'behind the scenes' i livet som professionel blogger.

Men nu afslører Tina Maria, at hun vender tilbage til tv-skærmen i det nye år:

'I sommer blev jeg spurgt, om jeg ville være med i sæson to af programmet 'Influencers', der både bliver vist på YouSee, men også YouTube.

Jeg fik faktisk aldrig vendt tilbage og taget stilling – måske fordi jeg egentlig havde taget en beslutning om, at jeg ikke ville være med. Men så skete der simpelthen det, at en kæmpe drøm lige pludselig blev en realitet for mig – en drøm, der gik i opfyldelse, og da jeg så blev spurgt igen her i efteråret, om jeg ville være med i 'Influencers', valgte jeg faktisk at takke ja,' afslører Tina Maria på sin blog og fortsætter:

'Som mor har jeg ikke det store overskud og al tid i verden til at få filmet en masse fedt, lavet fede blogposts osv., så derfor tænkte jeg at sige ja til det her program, så I kan få lov til at følge med på sidelinjen helt tæt på og helt autentisk.

Jeg er så spændt, og jeg glæder mig. For de næste par måneder filmer vi til programmet, og det er altså her, at der kommer til at ske ting og sager.

Det er noget, der betyder så meget for mig, så jeg glæder mig til I kan følge med.

Programmet vil blive vist i starten af det nye år, og jeg vil inden længe vise jer lidt af det, jeg lige nu går og arbejder på. Blandt andet går jeg i luften med mit helt eget brand i det nye år.'

Den første sæson af 'Influencers’ blev sendt i sommer, hvor vi her fulgte Irina, Camilla Frederikke, Astrid Olsen og Frederik Trudslev.

Artiklen er bragt i samarbejde med Realityportalen