Den schweiziske nationalret, fondue, kan nu blive lavet af en robot.

Et schweizisk hold har lavet Bouebot, der er en robot, som kan forberede, tilberede og servere retten.

Robotten får sin internationale debut ved landbrugsudstillingen i Paris. Det er en af verdens vigtigste messer for landbrugsvarer, der løber af stablen fra 26. februar til 6. marts.

Men Bouebot er foreløbig kun til demonstrationsbrug. Den er endnu langtfra klar til at komme i køkkenet.

Robotten er i gang med at lave ostefondue. 
Robotten er i gang med at lave ostefondue.  Foto: MAXIME SCHMID
Vis mere

Hele projektet med en robot koster mellem 1,75 til 2,12 millioner kroner. Robotarmen koster alene 577.000 kroner.

Direktøren for firmaet Workshop 4.0, den 30-årige Nicolas Fontaine, som bærer en sort baseballkasket med teksten 'cheese passion' (ostepassion), siger, at det har taget næsten to år at lave Bouebot.

»Vi ville lave et projekt, som kombinerede udvikling med en schweizisk tradition. Fondue var det perfekte valg,« fortalte han nyhedsbureauet AFP.

»Fondue er noget gemytligt. Det er noget, som kan få folk til at tale om robotter, og hvordan de kan blive brugt,« siger han.

Rotten, der hedder Bouebot, er i færd med at rive osten.
Rotten, der hedder Bouebot, er i færd med at rive osten. Foto: MAXIME SCHMID
Vis mere

Bouebot er opkaldt efter bouebos. Det er teenagedrenge, som tilbringer sommeren oppe i bjerghytterne, hvor de hjælper hyrderne med madlavningen, mens de laver ost.

Den klassiske fonduemix kaldes halvt-og-halvt. Det er en lige del Vacherin Fribourgeois-ost og osten Gruyere.

Projektets manager, den 35-årige Ludovic Aymon, styrer processen med robotten. Bouebot gør nogle hurtige bevægelser, mens den omrører osten, som langsomt smelter.

Den kan også skære brød i stykker, som den smeltede ost skal dryppes på.

Den tekniske manager, Ludovic Aymon (tv.), og direktøren for Workshop 4.0, Nicolas Fontaine, ved robotten Bouebot i byen Sierre i Schweiz.
Den tekniske manager, Ludovic Aymon (tv.), og direktøren for Workshop 4.0, Nicolas Fontaine, ved robotten Bouebot i byen Sierre i Schweiz. Foto: MAXIME SCHMID
Vis mere

Når tilskuere ser Bouebot arbejde, bliver nogle af dem meget begejstrede for de fremtidige muligheder for denne teknologi. Men andre gør sig store bekymringer om maskiner, der bevæger sig ind på menneskets sfære.

»Det, jeg finder mest interessant, er frygt … frygten for at blive afløst af noget mere magtfuldt,« fortæller Ludovic Aymon.

»Robotter skal ikke gøre skade på mennesker. De bør hjælpe mennesker.«