Et videoklip, offentliggjort af politiet i Los Angeles fredag, kan blusse op i den i forvejen betændte debat om politivold i USA. 

Videoklippet, som blev fanget på en politibetjents kropskamera under en Black lives Matter-demonstration i Los Angeles den 30. maj, viser nemlig, hvordan politiet skyder en - tilsyneladende - ganske ufarlig demonstrant.

klippet, ser man en demonstrant, som senere er blevet identificeret som 24-årige CJ Montano, stå midt på gaden under en Black lives Matter-demonstration i Los Angeles.

Montano tager adskillige skridt baglæns, da politibetjente som blandt andet råber: »Forlad området,« kommer gående mod den flok af demonstranter, han befinder sig sammen med.

Politiet i LA har af mange amerikanere fået stor kritik for deres håndtering af Black lives Matter-demonstrationer.
Politiet i LA har af mange amerikanere fået stor kritik for deres håndtering af Black lives Matter-demonstrationer. Foto: MARK RALSTON
Vis mere

Da politiet begynder at skyde mod demonstranterne med ikke-dødelige våben, ser man CJ Montano falde til jorden. Kort efter bliver han af en række meddemonstranter hastet væk fra området.

Videoklippet er det første videomateriale fra kropskameraer tilhørende de politistyrker, som var til stede under den store demonstration, der er blevet offentliggjort.

I månederne efter demonstrationen har der været ophedet debat om politiets fremgangsmåde under demonstrationen, ligesom tusindvis af borgere har krævet reformer og interne efterforskninger i politiet.

En debat, som det nyligt offentliggjorte videomateriale giver ny indsigt i.

De mange tusinde demonstranter var på gaden for at demonstrere mod George Floyd, en ubevæbnet sort mand, som døde i politiets varetægt den 25. maj.
De mange tusinde demonstranter var på gaden for at demonstrere mod George Floyd, en ubevæbnet sort mand, som døde i politiets varetægt den 25. maj. Foto: MARK RALSTON
Vis mere

Efter at være blevet skudt, blev 24-årige CJ Montano, som studerer musik, indlagt på hospitalet i fire dage - heraf to dage på intensiv, fordi han havde alvorlige blødninger i hjernen.

Fredag udtalte han til Los Angeles Times, at han fortsat har en række symptomer.

»Jeg vil bare have alle til at se, hvor tyranniske politistyrkerne overordnet er i hele USA, og hvad de gør ved mennesker, som bogstavelig talt, som du kan se i videoen, bakker væk med deres hænder i vejret,« siger CJ Montano.

»Det er modbydeligt.«

De seneste måneder har der været utallige demonstrationer mod politivold i hele USA.
De seneste måneder har der været utallige demonstrationer mod politivold i hele USA. Foto: MARK RALSTON
Vis mere

Sagen bliver lige nu undersøgt internt i politiet.

En talskvinde for LAPD (Los Angeles Police Department, red.) fortæller, at skyderiet undersøges som et 'uforsætligt slag mod hovedet'.

Hvorfor skyderiet allerede er blevet klassificeret som uforsætligt har LAPD dog ikke ønsket at kommentere.