Har du først hørt lyden fra et par ’rigtige’ høretelefoner, vil headsettet fra telefonen eller iPod’en aldrig være godt nok igen.

De store høretelefoner, der sidder uden på ørerne, giver oftest den bedste lyd, og samtidig er de mere behagelige at have på end de fleste ’in-ear’, der sidder inde i øregangen.

Men hvilke høretelefoner giver den bedste lyd? Og sidder de ordentligt på hovedet, eller kommer de let til at genere dig, hvis du drejer hovedet en enkelt gang?

Vi har testet fem af de bedste høretelefoner. De ligger i prisklassen 1.299-2.699 kroner – og de er godt nok ikke billige, men til gengæld kommer du aldrig til at fortryde, at du har opgraderet lyden.

Med B.T. Plus får du:

- Test af følgende høretelefoner: AIAIAI TMA-1/mic, Denon AH-D2000, Nixon Master Blaster, Sennheiser RS 180, Skullcandy Aviator.


Har du først hørt lyden fra et par ’rigtige’ høretelefoner, vil headsettet fra telefonen eller iPod’en aldrig være godt nok igen.

De store høretelefoner, der sidder uden på ørerne, giver oftest den bedste lyd, og samtidig er de mere behagelige at have på end de fleste ’in-ear’, der sidder inde i øregangen. Men hvilke høretelefoner giver den bedste lyd?

Og sidder de ordentligt på hovedet, eller kommer de let til at genere dig, hvis du drejer hovedet en enkelt gang? Vi har testet fem af de bedste høretelefoner.

De ligger i prisklassen 1.299-2.699 kroner – og de er godt nok ikke billige, men til gengæld kommer du aldrig til at fortryde, at du har opgraderet lyden.

Testens vindere

Testens vinder kommer fra Denon, og det skyldes, at det er hovedtelefoner, der ganske enkelt har en helt exceptionel god lyd, god komfort og et flot design. Det bedste køb er hovedtelefonerne fra Nixon. De har god lyd, er behagelige at have på, og så er prisen ganske rimelig.

God lyd er ikke kun et spørgsmål om høretelefonerne – det er også ekstremt vigtigt, at man sørger for at have den bedste kvalitet på den lydkilde, man vælger. Det bedste er selvfølgelig enten lp eller en cd, da det giver en ukomprimeret lyd.

Hvis man bruger en MP3-afspiller, vil det være en rigtig god idé at sørge for at få den størst mulige fil. Inden du selv køber dyrt grej, kan det være en god idé at spørge, om du må lytte til et eller to af dine yndlingsnumre på mobilen med hovedtelefonerne i.