Det ser lækkert ud, når prototypen på et motoriseret skateboard drøner igennem sand, skov-terræn og små vandløb.

Et skateboard behøver da ikke være henvist til asfalten. I hvert fald ikke, hvis Dan Baldwin har noget at skulle have sagt. Han arbejder på at udvikle et skateboard med motor, som kan klare selv meget ufremkommeligt terræn. Prototypen på hans Powerboard er udstyret med en 125 cc motor, der sørger for fremdrift.

Kører 30 km/t i første gear

Indtil videre har han kun haft Powerboardet til at køre i første gear, hvor tophastigheden er 30 km/t. Men han satser på at komme endnu højere op i fart, når det lykkes at få den til at køre i flere gear. Dan Baldwin drømmer om at arrangere løb, hvor deltagerne kan køre på Powerboards i terræn, der mere minder om noget for mountainbike ryttere end en skaterpark. Han vil hellere satse på elektriske motorer, men lige nu handler det mest af alt om at få Powerboard til at køre, som det skal. Han har dog ingen tidsplan for udviklingen, så det kan være længe, inden vi ser powerboardere og mountainbikere side om side i de danske skove.

Se det motoriserede skateboard i aktion her.