Hvis du er en af dem, der ser frem til ekstra fridage, kan du godt glæde dig til næste år.
Helligdagene og andre særlige fridage ligger nemlig ganske godt placeret, når kalenderen viser 2019.
Helt præcist står mange danskere til at kunne få op mod 13 fridage næste år - som altså ikke falder i en weekend.
Hvis vi tager dem fra en ende af, så falder den første fridag - næppe overraskende - den 1. januar i forbindelse med nytårsdag.
Derefter går der en rum tid, før den næste dukker op i horisonten i april. Søndag den 14. april er palmesøndag, hvilket - som altid - efterfølges af to fridage torsdag den 18. og fredag den 19. april, hvor der er henholdsvis skærtorsdag og langfredag.
Påskedag er søndag den 21. april, mens 2. påskedag falder dagen efter, altså mandag den 22. april.
Det er de første fire fridage.
Derefter har en del lønmodtagere fri onsdag den 1. maj, mens langt de fleste har fri fredag den 17. maj, som er store bededag.
Små to uger senere falder Kr. himmelfartsdag på torsdag den 30. maj.
Grundlovsdag falder - som altid - den 5. juni, hvilket i år er en onsdag. Ikke alle, men mange, får også en fridag denne dag.
Blot nogle få dage senere - søndag den 9. juni - finder vi pinsedag, hvilket udløser en fridag mandag den 10. juni, som er 2. pinsedag.
Derfra er der ikke flere 'ekstra' fridage, før kalenderen viser december og dermed jul.
Juleaften falder næste år på en tirsdag, så langt de fleste danskere får i den forbindelse tre dage fri fra den 24. til den 26. december.
En uge senere kan vi fejre nytårsaften med en fridag tirsdag den 31. december.
Dermed får du næste år lige så mange fridage, som du havde i år.
Det er tre bedre end i 2017 og hele seks bedre end i 2016.
