Lyt til artiklen

Skiftede lynhurtigt til mere afslappet tøj og tog i biffen

Prinseparret havde travlt onsdag aften, da de skulle nå at vise sig fra den bedste side på to gange blå løber.

Der var ikke meget tid til at slappe af for prins Joachim og prinsesse Marie, da de onsdag aften var inviteret til hele to arrangementer.

Kongehuset havde i starten af ugen inviteret det slovakiske præsidentpar på middag på Fredensborg Slot. Og det skulle selvfølgelig gengældes onsdag aften, hvor de udenlandske gæster inviterede regentparret, kronprinsparret, prins Joachim, prinsesse Marie og prinsesse Benedikte til returarrangement på Admiral Hotel.

skyfall front

Men kun få timer senere, havde prins Joachim og prinsesse Marie planlagt en romantisk biograf-date uden børnene, da de var inviteret til premieren på den nyeste James Bond-film, 'Skyfall', i Imperial. Så de måtte lynhurtigt skifte til andre rober.

Da returarrangementet begyndte kl. 17.30 viste prinsesse Marie sig på den blå løber i en enkel cremefarvet kjole med matchende sko og taske, mens prins Joachim var iført et klassisk stribet jakkesæt tilsat et blåt slips.

Men slipset blev hurtigt smidt, da middagen var slut, og prinseparret måtte køre de godt tre kilometer til Imperial. Her dukkede prinsen nemlig op i en smart tilknappet jakke, mens prinsessen havde skiftet den enkle kjole ud med et smukt ærmeløst skrud. Og både øreringe og taske var selvfølgelig også skiftet ud i al hast, så parret kunne stråle på løberen, som også denne gang var blå.

Her ankom de sammen med Storbritanniens ambassadør, Vivien Life, der har haft jobbet i mindre end en måned. Så om der også blev brugt sparsom tid på at lære hende at kende, er meget muligt.

Efter ankomsten blev der budt på et let traktement. Derefter kunne parret snige sig ind i biografens mørke og tilbringe lidt kvalitetstid med hinanden.

Se billederne af Marie og Joachim til premiere på Bond

skyfall front