Spændende podcasts, sprogkurser og afslapning. Spotify er så meget mere end kun musik. Her får du 10 nemme tips, som garanteret får dig til at elske Spotify endnu mere.

Siden Spotify startede i 2006, er tjenesten vokset fra et være et omfattende musikkatalog til at være en guldgrube af så meget mere. Vidste du for eksempel, at Spotify har sine egne podcasts, særligt tilpassede playlister og sprogkurser? Her er 10 tips til, hvordan du får så meget som muligt ud af dit Spotify.

1. Underholdning og læring med podcasts
Mytologier, sekter, klima, kriminalitet, det antikke Grækenland og verdensrummet. På Spotify kan du dykke ned i en masse spændende og lærerige podcasts. Perfekt til dig, der studerer, eller dig, der bare altid er på udkig efter ny viden og underholdning.

2. Bliv bedre til et sprog
Går det trægt med at lære et sprog i skolen, eller vil du bare kunne imponere lidt mere med dine sprogkundskaber? Ved hjælp af Spotifys sprog-podcasts kan du opfriske dit spanske, kinesiske, franske eller tyske. Du skal bare søge efter ”learn” efterfulgt af sproget, så kommer du frem til det ønskede.

3. Adgang til alt – også når der er dårlig forbindelse
Alle ved, hvor ustabil en internetforbindelse kan være. Med Spotify Premium behøver du aldrig at ærgre dig over ikke at kunne afspille dine playlister. Det eneste, du skal gøre, er bare at gemme dine lister i offline-mode. Smart ikke?

Få Spotify Premium og lyt uden reklameafbrydelser

4. Del dine favorit-playlister og yndlingssange med andre
Mon ikke du gerne vil dele dine gode musiksmag med dine venner og familie? Det vidste vi godt! Ved hjælp af Spotify Codes er det supernemt at dele dine egne playlister og få adgang til andres.

5. Skab god stemning ved middagsselskabet
De fleste har oplevet at være med til selskaber, hvor gæsterne ikke kan blive enige om, hvilke sange, der skal spilles. Men det kan man heldigvis få hjælp til. Med en fælles playliste er der ingen af gæsterne, der bliver skuffede over musikken. I hvert fald ikke, hvis man har en Spotify-konto, for så kan man tilføje sine egne favoritter til listen. Delte playlister fungerer også rigtig godt, hvis man f.eks. skal en tur i sommerhus sammen.

Lyt til ”Dinner with friends” her

Vidste du, at familiemedlemmer, som bor under samme tag, kan anvende op til 6 Premium-kontoer? Læs mere her

6. Kom ned i gear inden sengetid
Vi lever i en stresset verden, og det kan være svært at komme helt ned i gear. Mange har særligt svært ved at falde til ro om aftenen og døjer med søvnproblemer. En måde, der kan få krop og hoved til at slappe ordentlig af, er at lytte til noget roligt musik inden sengetid.

Her er sangene, der får dig ned i gear i hverdagen

7. Playlister til dig, som studerer
Nogle foretrækker, at der skal være helt stille, når de studerer, mens andre bliver mere koncentrerede af at have noget musik i baggrunden. Uanset hvilket humør, du er i, så har Spotify en playliste, der passer til forskellige sindsstemninger.

Her er playlisten til dig, der studerer

8. Opret din egen Spotify-profil
Vidste du, at du kan oprette din egen personlige Spotify-profil? Upload et foto, opret din egen musikside og del med andre. Sværere er det ikke!

Sådan opretter du en personlig Spotify-profil

9. Ny startskærm giver dig nem adgang til dine favoritter
Spotify har for nyligt opdateret sin startskærm på mobil og tablet, så du nemt og hurtigt har adgang til dine favoritter – eller måske noget helt nyt, du ikke har opdaget endnu! Den opdaterede brugergrænseflade giver dig hurtig adgang til yndlingspodcasten, du lytter til hver morgen, albummet du spiller på repeat hele weekenden eller playlisten, du foretrækker til din træning. I løbet af dagen ændrer lyset i skærmen sig. Hyggeligt, ikke?

10. Spotify ved, hvad du kan lide!
Det kommer nok ikke som noget nyhed, men Spotify ved, hvilken musik, du godt kan lide at lytte til. Men vidste du, at der findes en funktion, som gør, at Spotify fortsætter med at spille samme type musik, også når både album og playliste er slut? Det eneste, du behøver at gøre, er at starte autoplay-funktionen. Den finder du under ”indstillinger”. Vælg ”afspilning” og vælg herefter ”autoplay”.

Dette indhold er produceret i samarbejde med en annoncør. Berlingske Medias uafhængige redaktioner har intet med udarbejdelsen og publiceringen at gøre.

Andre læser også