DSB kan se frem til at erstatte S’et med selvstændig i stedet for statsbane. Venstre vil nemlig have togselskabet privatiseret inden 2022.
Med en tretrinsplan vil Venstre over en 10-årig periode lade DSB komme på private hænder. Det skriver Berlingske Business torsdag.
- Den bedste og billigste måde at sikre tog til danskerne fås ved at skabe en konkurrencesituation. Derfor skal vi begynde salget af DSB, når de nuværende trafikkontrakter udløber i 2014, siger medlem af transportudvalget for Venstre, Martin Geertsen, til Berlingske Business.
Partiet vil afhænde DSB over flere år og lade indtægterne fra salget overgå til et nyoprettet selskab, Trafikal Stabilitet, der skal stå for at afskrive DSBs 17 milliarder kroner store gæld. Martin Geertsen vil dog ikke sætte et tal på, hvad han forventer, at et salg af togselskabet vil kunne give.
Ifølge Venstre er en privatisering af DSB ikke mulig før i 2022, da det først er på det tidspunkt, at det danske skinnenet er både elektrificeret og udstyret med nye signalsystemer.
- Vi vil få den bedste pris ved at vente med at sælge fjerntogene, til de ting er på plads. DSB får lov til at beholde sin kerneforretning indtil 2022, siger trafikordfører for Venstre, Kristian Pihl Lorentzen.
HVAD MENER DU - SKAL DSB PRIVATISERES? DELTAG I DEBATTEN HERUNDER
Forslaget om at sælge DSB bryder to af regeringspartierne sig bestemt ikke om.
- Venstre er på et helt galt spor. De sender nogle forkerte signaler til DSBs ledelse og medarbejdere, som virkelig gør en stor indsats for at rette skuden op, siger transportminister Henrik Dam Kristensen (S).
De Radikale kalder forslaget »hamrende naivt« og peger på, at DSB indeholder flere aktiver, som næppe frister eventuelle købere.
- Hvem har for eksempel lyst til at købe IC-4-togene? En fuld privatisering er en dårlig idé med den forfatning, som DSB befinder sig i efter 10 år med Venstre ved magten, siger transportordfører Andreas Steenberg (R).
DSB gav for første halvår i 2012 et underskud på 125 millioner kroner mod et underskud på 69 millioner kroner i første halvdel af 2011. Det endnu større underskud skyldes blandt andet dyre fratrædelsesordninger, skriver Berlingske Business.
