Ingen ved præcis, hvor ofte offentlige myndigheder som skat, politi, kommune og sundhedsvæsen kigger på og bruger danskernes personlige oplysninger. »Bekymrende«, mener Venstre-folketingsmedlem Jakob Engel-Schmidt, der vil give borgerne ret til at få besked, hver gang det offentlige kigger med.
Dine personlige og private oplysninger bliver kontrolleret og brugt, uden du ved det. De offentlige myndigheder kigger i dine data hvert år, men hvor mange gange, det sker, er der ingen, der ved. Det skriver Berlingske.
Det får nu Venstre til at foreslå, at danskerne skal have krav på at få en besked, hver gang en offentlig myndighed kigger med – hvad end det drejer sig om en sundhedsjournal, et skattekort eller sågar en straffeattest.
Ifølge forslagsstiller Jakob Engel-Schmidt (V), der er folketingsmedlem for Venstre, har danskerne ret til at vide, hvilke myndigheder der lurer i danskernes personfølsomme oplysninger og hvorfor.
»Både set fra et liberalt og fra et praktisk synspunkt vil det være fornuftigt, hvis vi giver danskerne ret til at få oplyst, når det offentlige kigger dem over skuldrene. Det er en ret, som vi har forsømt,« mener Jakob Engel-Schmidt, der har hentet sin inspiration fra Sverige, hvor borgerne bliver adviseret på mail.
Det handler ifølge Venstre-politikeren ikke om en skepsis til myndighederne, men derimod om et principielt spørgsmål om, hvorvidt danskerne ejer deres egne oplysninger. Og det gør de, understreger han.
»Alle har ret til privatliv. Som menneske er det ganske relevant at vide, hvis Skat eller politiet er inde og kigge på mig. Hvorfor, hvordan og hvor tit de kigger. Det handler om at sætte borgerne før systemet,« siger han og understreger, at det både vil øge borgernes bevidsthed om statens brug af deres personlige data og skabe større gennemsigtighed.
Berlingske har været på jagt efter oplysninger, der kan fortælle, hvor mange gange en dansker i gennemsnit bliver kigget på af offentlige myndigheder – men uden held. Hverken hos CPR-registret, Datatilsynet eller Danmarks Statistik har man et overblik.
Ifølge Carsten Grage, der er kontorchef hos CPR-kontoret, skyldes det manglende overblik, at danskernes informationer er spredt over mange IT-systemer, og at informationer om danskerne hentes på forskellige måder.
»Hvis nogen slår op på mit navn, kan det gøres både direkte i CPR-registret, i det fællelskommunale persondatasystem, P-data, og hos de lokale kopier ude hos myndighederne og kommunerne,« forklarer Carsten Grage.
Han vurderer, at der hvert år slås op i CPR-registret mellem 100 og 200 millioner gange af både offentlige myndigheder og private virksomheder, og at der bliver kigget mindst lige så meget på danskerne i lokale kopier og P-data.
Jakob Engel-Schmidt vil nu have økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) til at svare på, hvor ofte de offentlige myndigheder kigger på danskernes personlige oplysninger på nettet.
»Det er bekymrende, at man hverken i ministerierne, kommunerne eller andre steder har et overblik over, hvor meget man kigger danskerne over skuldrene. Det er et problem for både retssikkerheden og privatlivet. I en moderne verden er det utryghedsfremmende for den enkelte borger,« siger Jakob Engel-Schmidt.
På Slotsholmen i København møder forslaget fra Venstre opbakning fra både blå og rød fløj. Dansk Folkepartis retsordfører, Peter Skaarup (DF), kalder forslaget »fornuftigt« og hæfter sig ved, at der skal være så meget åbenhed som overhovedet muligt, når offentlige myndigheder er »inde og røre ved ting og sager«.
Peter Skaarup bakkes op af SF, der er klar til at kigge nærmere på forslaget, hvis det ikke koster »millioner-milliarder«.
»Danskerne ejer deres data, og de har i princippet lov til at se, hvem der kigger. Jeg er enormt stor fortaler for åbenhed og gennemsigtighed, så hvis man kan lave en model, der ikke er teknokratisk, besværlig og bureaukratisk, lyder det fint,« siger partiets retsordfører, Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Hos Socialdemokraterne nikker retsordfører Trine Bramsen (S) ja til, at en fremtidig løsning for borgeres personlige dataoplysning kan indeholde dette adviseringselement:
»Ingen kan være uenig i, at det er fremtiden, at borgerne har retten til deres egne oplysninger. Jeg diskuterer gerne Venstres forslag, men det er på EU-niveau, at det giver mening at finde en løsning, fordi mange af vores personlige oplysninger ligger i andre lande«.
