Rasmus Paludan er netop ankommet til en zone tæt på Folkemødet, hvor han må afholde sit event.

Mens B.T. taler med Rasmus Paludan om sin omvej til zonen gennem skov og kyst, får han en henstilling fra politiet om, at han igen skal rykke sig.

Du kan se seancen udspille sig i klippet ovenfor.

B.T. har spurgt politiet på stedet, hvor grænsen for Folkemødet går, men de henviser til deres presseansvarlige, som endnu ikke er vendt tilbage på B.T.s henvendelse.

Det sker efter, at Rasmus Paludan i dag er blevet frihedsberøvet af det bornholmske politi.

Politiet bekræfter over for B.T., at de har frihedsberøvet Rasmus Paludan fra klokken 11.07 til klokken 11.25 i dag:

»Vi har på baggrund af det aktuelle trusselsbillede vurderet, at Rasmus Paludans deltagelse i Folkemødet 2023 vil være forbundet med en konkret og nærliggende fare for både hans egen og andres sikkerhed.«

»Derfor har Bornholms Politi med baggrund i politiloven udstedt et påbud til Rasmus Paludan om, at han ikke kan deltage i Folkemødet på Bornholm i år,« siger chefpolitiinspektør Dannie Rise.

Politiet oplyser, at de ikke har yderligere kommentarer.

Vi følger sagen...

Lyt til B.T.s politiske podcast, hvor Rasmus Paludan medvirker: