I en rundspørge blandt 301 skoleledere, som Politiken har foretaget, svarer hver femte skoleleder, at de i dette skoleår har oplevet, at forældre har taget deres barn ud af skolen, fordi der var kommet flere børn med særlige behov.
11-årige Lærke er blandt de børn, som er blevet taget ud af den folkeskole, hvor hun har gået i fire år.
For nylig stod Lærkes forældre, Maiken Nielsen og Casper Kærager, frem i BT og fortalte, hvordan inklusionen af børn med særlige behov har haft stor indflydelse på deres datters ellers så gode trivsel på Karise Skole i Fakse Kommune.
Forældrene kunne se, hvordan Lærke efter sommerferien gik fra at være en glad skolepige til en frygtsom pige med jævnlige mareridt, fordi der var kommet en ny dreng ind i klassen.
Helt galt gik det, da drengen med gruopvækkende detaljer beskrev i en sms, hvordan han ville dræbe Lærke og hendes familie.
'Jeg myrdede en fra Lærkes familie og lagde indvoldene i hendes hovedpudebetræk. Og så stod jeg foran hendes mor med Lærke og hendes lillebror og spørger moderen, hvem der skal dø. Og hun svarer Lærke. Og jeg skærer Lærke op og bagefter river jeg hovedet af lillebroderen og løber over og stikker kniven ind i Lærkes mor. Og så vågner jeg. (Mig og Lærke er pænt dårlige venner)', slutter smsen, der er ledsaget af en række bredt grinende smileyer.
HVAD MENER DU? DELTAG I DEBATTEN PÅ FACEBOOK
Den 11årige forfatter af smsen forklarede bagefter, at det 'bare' var noget, han havde drømt. Men de voldelige detaljer chokerede Lærke så meget, at hun ikke længere turde gå i skole.
Også Lærkes forældre blev meget oprørte og ikke mindst utrygge, fordi den samme dreng tidligere på skoleåret havde truet en anden dreng fra klassen med en kniv.
Lærkes forældre bad derfor skolen om at gribe ind. Men efter forældrenes opfattelse tog skolen ikke problemerne med Lærkes nye klassekammerat seriøst. Derfor valgte forældrene at flytte Lærke fra folkeskolen.
- Det går meget fint med Lærke nu. Hun er kommet over på en friskole her i nærheden, hvor der er lidt mere styr på tingene. Dét er vi rigtig glade for, fortæller Lærkes stedfar, Casper Kærager til bt.dk.
Selv om både han og Lærkes mor begge synes, at inklusion af børn med særlige behov i folkeskolen som udgangspunkt er en smuk tanke, så efterlyser de både ressourcer og redskaber til inklusionen fra folkeskolens side.
Og til forældrenes store lettelse behøver hverken Lærke eller de frygte for lignende episoder på friskolen.
- Skolelederen fortalte os, at hvis et barn udgjorde et problem for de andre i klassen, så vil skolen bede barnets forældre om at finde et andet tilbud. Det synes jeg, er fint. For det kan da ikke være rigtigt, at en hel klasse skal have problemer, fordi der er et barn, som ikke passer ind, siger Casper Kærager og tilføjer:
Læs også: Desperat mor anmeldte lærer for lussing mod søn: Derfor gjorde jeg det- Vi har ikke tænkt os at flytte Lærke tilbage til en folkeskole. Heller ikke hvis Karise Skole ringede og fortalte, at nu var han (drengen bag smsen, red.) blevet flyttet, vil vi ikke flytte hende tilbage. Vi vil hellere betale lidt ekstra for at have hende på friskolen, fastslår Casper Kærager, der også understreger, at han synes, det er synd for flere af børnene med særlige behov, der er blevet tvunget fra deres tidligere specialtilbud og over i en almindelig klasse i folkeskolen.
- Det er selvfølgelig heller ikke i orden, at et barn ikke får den hjælp, det skal have. For den dreng, der var årsag til vi flyttede Lærke, han har jo heller ikke fået noget ekstra hjælp. Og hvis han går med de her tanker (om at slå Lærke og hendes familie ihjel, red.) og bare fortsætter med at have det så skidt, uden der bliver gjort noget ved det, hvad ender han så ikke med? spørger Casper Kærager.
Fakta: Inklusion
Tanken bag inklusion er, at folkeskolen skal være for alle børn.
Målet er derfor, at færre børn modtager specialundervisning, og flere børn inkluderes i den almindelige undervisning med de nødvendige støtteforanstaltninger.
Ifølge lov om ' inklusion af elever med særlige behov i den almindelige undervisning', skal elever, der har behov for mindre end ni timers (á 60 minutter) ugentlig støtte, have støtten i en almindelig folkeskoleklasse.
Før loven om inklusion trådte i kraft(i 2012) modtog 5,6 pct. af alle børn i folkeskolen specialundervisning i specialklasser og på specialskoler.
I 2015 er målet, at det er 4 pct. af børnene.
Det betyder, at 10.000 af de børn, der i dag går i specialklasser eller på specialskole, skal inkluderes i den almene folkeskole. Det svarer til ca.
et barn i hver tredje klasse.
De børn, som har behov for specialundervisning i specialklasser og på specialskoler, skal fortsat have det tilbudt. wib Kilde: uvm. dk.
