Godmorgen i Danmark

Du har muligvis sovet godt. Men du er altså også gået glip af lidt af hvert, for Danmark har vundet den første guldmedalje her ved legene i Rio.

Jo, jo, den er god nok. Det var guld.

Og det skete simpelthen, mens Danmarks Idrætsforbund havde inviteret alle de jakkesæt, stilletter og pæne kjoler, der kan samles til fest i Rio. Der var også atleter og nogle af os journalister med.

Stemningen var god og blev ikke ringere, da nyheden om Pernille Blumes guld på 50-meter-fri spredte sig. Jeg ved det, for jeg var der, og jeg har skrevet om det her:

Jeg advarer også lige om, at »mens du sov« i dag måske bliver en anelse kortere, end den plejer, for vi har haft hovedet begravet i den der guldmedalje de sidste timer, og hvis vi skal nå at lave »mens du sov«, inden du står op, så skal vi i gang.

Men hey, slut med udenomssnak.

Her er det, jeg synes, du skal læse om Danmarks første guldvinder her ved legene i Rio.

Vi tog da lige en mere

Som om guldet ikke var godt nok, så tog de danske svømmepiger også en bronzemedalje i holdkappen, og dermed fik også Jeanette Ottesen og Rikke Møller Pedersen og Mie Ø.Nielsen, som vi havde næret de største forventninger til på forhånd i de individuelle discipliner, en medalje med hjem fra Rio,

Da de fik medaljen var det med tårer, knus og kram på sejrsskamlen.

Bube er ude

På atletikstadion klarede Andreas Bube desværre ikke at kvalificere sig til finalen i 800-meter, og han var ikke sådan rigtig tæt på - det kan du læse om her:

Men den helt store begivenhed på det olympiske stadion lørdag aften var, at vi fik fundet klodens hurtigste kvinde, som sagerne står lige nu, og det var - jeg havde nær sagt selvfølgelig - en jamaicaner, der vandt det løb. Det fejrede de blandt andet hjemme i Banana Gournd, hvor hun kommer fra.

Farah gentog bedriften

Du husker formentlig Mo Farah fra OL i London - han var det helt store nummer ved den lejlighed, siden har historierne om ham også handlet om, at han ikke fik afleveret dopingprøver, fordi han ikke var, hvor hans whereabouts sagde, at han skulle være.

Men lørdag aften var han tilbage i sit es på løbebanen, hvor han forsvarede sit olympiske guld fra OL i London på 10.000 meteren. Ham kan du læse om her.

Gigantens farvel

Vi kommer ikke uden om, at »mens du sov« skal afsluttes med et respekt for alletiders største olympiske medaljetager,  Michael Phelps. Og jeg fik skrevet noget forkert forleden dag, så nu håber jeg, at vi rammer den rigtigt:

Michael Phelps har vundet 23 guldmedaljer ved OL, 3 sølv og 2 bronze. Det er 28 i alt. Det er svimlende.

Og man kan jo prøve at lege med tanken, at han var sit eget land, det har twitter-brugeren her gjort.

Nu stopper han karrieren. Han kan roligt kigge sig tilbage.

Vi kigger på puderne.