Fredag fortsatte russiske kampfly krænkelserne i de europæiske landes luftrum.
Blandt andet fløj tre russiske kampfly ind i Estlands luftrum uden tilladelse – og her blev de i 12 minutter, ifølge den estiske regering.
Og det er tegn »en meget langsom reaktion fra Nato«, mener Flemming Splidsboel, der er seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier.
»Det overraskede mig, da jeg så det,« siger han.
Peter Viggo Jakobsen, der er militæranalytiker ved Forsvarsakademiet, giver sin forklaring på, hvorfor der gik hele 12 minutter:
»Nu ved jeg ikke, hvor flyene, der skulle imødegå de russiske fly, blev scrambled (sendt op, red.) fra. Der er nogle svenske og italienske fly, der har deltaget, og det tager jo lidt tid at komme fra A til B.«
»Men umiddelbart er 12 minutter lang tid,« siger han.
Han forklarer samtidig, at grunden til, at russiske fly og droner ikke bliver skudt ned, når de krænker Natos luftrum, skyldes frygten for eskalation og en mulig 3. verdenskrig.
For skyder Nato russiske fly ned, begynder de også at skyde vores fly ned, lyder det.
Tidligere på måneden sendte russerne droner ind over Rumænien, og også her valgte man ikke at skyde dem ned.
»Hvis man begynder at skyde ting ned, kan det gå galt. I Rumænien valgte man ikke at gøre noget – man lod dronerne være,« siger Peter Viggo og fortsætter:
»Det var ud fra en vurdering af, at hvis man begyndte at skyde dronerne ned – hvilket man sagtens kunne have gjort – så risikerede man, at der faldt fragmenter ned i hovedet på folk. Der kunne også gå et eller andet galt med et missil, og så udsatte man rumænske borgere for fare.«
Ofte signalerer Nato til russerne, at de skal flyve væk fra luftrummet, hvilket russerne normalt efterkommer, siger eksperten.
»Der er ikke nogen forventning om, at russerne har tænkt sig at angribe, når de gør det her. Når danske fly går på vingerne for at møde russerne omkring Bornholm, så er forventningen ikke, at man skal over at skyde nogen ned, eller at de vil skyde os ned.«
»Forventningen er, at man vil møde nogle fly, der drejer af, og flyver hjem igen, når man har mødt og hilst på hinanden. Og det er også det, der har været forventningen fredag.«
Det ændrer dog ikke ved, at regeringen skal tage krænkelserne alvorligt, påpeger Peter Viggo.
»Når russiske fly krænker Natos territorium, så har de ikke altid våben med. Og hvis man kan se, at der ikke hænger synlige missiler under vingerne, så ved man godt, at det ikke er så slemt. Det, der var pointen denne gang, var, at de tilsyneladende havde nogle avancerede missiler med.«
Det betød, at situationen blev mere anspændt, siger han.
»Hvis man har missiler med, så er det lige pludselig en anden form for trussel, og derfor anser man også krænkelsen fredag for lidt mere alvorlig, end de andre vi har set.«
Netop den større trussel er sandsynligvis også en af årsagerne til, at Estland som konsekvens af krænkelserne fredag, bad om at få aktiveret Natos artikel 4 om en konsultation mellem medlemslandene, mener Peter Viggo.
Artikel 4 er den såkaldte konsultationsproces, der giver allierede mulighed for at bringe sikkerhedsemner på dagsordenen i Det Nordatlantiske Råd.
Men hvad betyder det konkret?
»Der er flere ideer i det. For det første vil man fjerne vise, at Nato virker efter hensigten,« siger militæranalytikeren og fortsætter:
»Det er jo et diplomatisk træk: 'Se, vi står sammen i Nato, alle bakker op om Estland, ingen skal have lov til at krænke en centimeter af Natos territorium'. Det er talepunkterne, som vi allerede kan regne ud på forhånd.«
