Over de seneste uger er det bølget frem og tilbage langs fronten i Ukraine. Rusland presser på ét sted, Ukraine omringer et andet sted. Alt synes på spil.
Der er også sket noget med frontlinjen i Ukraine, slår dansk ekspert fast. Den er ikke som før. Og én specifik ting synes at være årsagen.
»Frontlinjen i Ukraine er blevet mere difus. Før var det trenden, at både Rusland og Ukraine opbyggede massive forsvarsværker, som angreb prellede af på. Men der er sket en ændring de seneste måneder.«
Ordene kommer fra Claus Mathiesen, studielektor ved Forsvarsakademiet.
Han har set en ændring i krigen i Ukraine.
Og lige nu går det stærkt langs fronten.
Her har Rusland over de seneste uger adskillige steder langs den enorme zone, hvor krigen raser, forsøgt at bryde igennem, få fodfæste og nedbryde det ukrainske forsvar.
Samtidig har Ukraine formået at omringe russiske tropper og sågar presse på enkelte steder, så man genvinder små bider tabt territorium.
»Rusland leder efter steder, hvor de kan få et gennembrud. Men selv ved Pokrovsk, hvor de har presset på længe, er det ikke lykkedes,« siger Claus Mathiesen.
Det skyldes ikke mindst den udvikling, der har været i krigen, som har varet over tre og et halvt år.
Tidligere forsøg på at gennembryde fjendens linjer har ofte været med store mængder tropper, fulgt af kampvogne, pansrede mandskabsvogne og artilleri på en nærmest stationær front.
Men ikke længere.
»Rusland benytter flere små enheder med få mand, som sniger sig ind i det rum, hvor krigen finder sted. Fronten er ikke længere lineær. Nu er det i stedet en slags ingenmandsland, hvor der kæmpes,« forklarer Claus Mathiesen.
Det er med andre ord en stor ændring i den måde, krigen i Ukraine hidtil er blevet udkæmpet.
Og forklaringen er egentlig ret lige til.
»Det er et resultat af, at droner i stor stil er blevet en del af krigen,« siger Claus Mathiesen.
»Det er et markant skifte i krigen. Før brugte man artilleri. Men nu er det i høj grad blevet droner, der benyttes. De er lette og billigere at producere i stor stil end artilleri,« forklarer han.
Rundt omkring den nu noget mere 'porøse' front er der kommet helt tydelige beviser på, at droner spiller en større rolle.
Her findes der hele veje og områder, der er overdækket af net. Alt sammen for at holde droner og dronesværme væk fra mandskab, køretøjer og forsyninger.
»Det har ændret den klassiske rolle, som artilleri, kampvogne og pansrede mandskabsvogne havde tidligere. Det har ændret krigen,« siger Claus Mathiesen.
Det er Anders Puck Nielsen, militæranalytiker ved Forsvarsakademiet enig i.
»Det ser helt anderledes ud. Det er ikke længere bølge efter bølge af soldater, der bare vælter frem på fronten. Nu er det små gennembrud med først to soldater, der rykker frem, og så følger to mere - og til sidst er der 12 soldater, der har fået et mindre gennembrud,« forklarer han.
Det har fået en helt konkret betydning på fronten.
Alene bare den seneste uge har der været meldinger om mindre gennembrud flere steder langs fronten.
I Donetsk, Zaporizjzja, Dnepropetrovsk har Rusland haft mindre fremgang.
Et par steder i Donetsk har Ukraine.
Krigen bølger frem og tilbage.
»Frontlinjen, som vi kender den, er væk. Det er i stedet en frontzone. Den er blevet mere porøs og skiftende, men uden de store gennembrud,« siger Claus Mathiesen.
