Publikum virkede til at have en hyggelig aften, men er hyggelig 'nok', når det kommer til et besøg fra danske verdensstjerner?
Volbeats første af to koncerter i Royal Arena var fredag aften en gennemgående halvkedelig og ensformig affære, der manglede særligt én ting.
Før der var noget, der hed coronakrise, og 'For evigt' stadig var helt frisk og ny, skabte Volbeats euforiske scener, da de i 2017, som det første danske band, fyldte Parken.
De er stadig voldsomt populære, og er stadig Danmarks stolte rocksønner, når de rejser verden rundt med deres originale blanding af Elvis og Metallica.
Men euforien var helt væk, da de fredag aften spillede deres anden ud af tre danske efterårskoncerter.
Royal Arena virkede i flere perioder underligt død og stillesiddende.
Jo, publikum gav den fint nok op for bandet mellem numrene og råbte med undervejs, ligesom den forreste del nede på gulvet også så ud til at have en festlig aften.
Men grundlæggende var det ikke fordi, man blev blæst bagover, af hvad der skete på scenen.
Det var som sådan et 'no bullshit' show uden gak og gøgl.
Fair nok. Der behøver heller ikke gå Rammstein-jam i den hver gang med pyro, overraskende gæster og konfetti.
Men for det utrænede – og her indrømmer jeg gerne, at jeg ikke er den klassiske Volbeat- og eller Copenhell-tilskuer – rockøre, så blev det ofte meget ud af den samme landevej med fire rockgutter og deres 1-2-3-go show.
De spillede en håndfuld numre fra deres nyeste album.
Flere af dem føltes forfriskende og havde en helt anden energi – ikke mindst nummeret med den vanvittige titel 'In the barn of the goat giving birth to Satan's Spawn in a dying world of doom'.
Men også her havde det nok trukket stemningen lidt op, hvis de også fundet flere gamle darlings frem som 'Heaven Nor Hell' eller Mikkel Kessler-hymnen 'A Warriors Call', der var røget ud af sætlisten.
På et tidspunkt kom der en sjov opfordring fra frontmand Michael Poulsen om, at publikum skulle begynde at crowdsurfe mod at vinde en T-shirt.
Hvorfor faen hoppede han ikke selv en tur ned blandt publikum? Bare for at skabe et moment, der ikke virkede helt så rutinepræget.
Volbeat spiller stadig fedt, og du kan ikke fucke med deres professionalisme og gennemførte lyd, men det blev aldrig nogen stor 'hjemkomst' aften - der manglede magi!
Heller ikke selvom de selvfølgelig sluttede festen effektivt af med Johan Olsen og de største hits.
