Der står et mål mere på Jonas Vingegaards cykelblok i 2025.

Thyboen har sat et stort rødt kryds søndag 5. oktober til EM-løbet i Frankrig, hvor han skal dyste mod Tadej Pogacar.

Men det er langtfra de eneste ambitioner, den 28-årige cykelstjerne har for sin karriere, fortæller han til TV 2.

Nu agter han at vinde den sidste grand tour, han mangler i samlingen, nemlig Giro d'Italia. Og så drømmer han at få hul på bylden i en helt anden type løb, og det glæder Bjarne Riis.

Jonas Vingegaard har med sin Vuelta-sejr vundet to af de tre grand tours. Nu mangler han kun Giro d'Italia til samlingen.
Jonas Vingegaard har med sin Vuelta-sejr vundet to af de tre grand tours. Nu mangler han kun Giro d'Italia til samlingen. Foto: Javier Lizon/EPA/Ritzau Scanpix
Vis mere

»Det lyder tiltalende. Ambitiøst, men ikke umuligt for ham,« siger han om Jonas Vingegaards ambitioner.

Derudover drømmer Visma-stjernen om at vinde VM – og generelt blive bedre til endagsløb.

En særlig type ræs, han aldrig har knækket koden til.

»I forhold til endagsløb har jeg altid sagt, at han skal forbedre sig. Men det kræver, at man øver sig og lærer sig selv bedre at kende,« siger B.T.s cykelekspert.

»Jeg tror ikke, at han skal forbedre sig meget anderledes, end han gør nu. Andet end at han skal lære at træne specifikt i dagene og ugerne optil for at være optimal på dagen. Han skal prøve sig lidt frem.«

Sidst Jonas Vingegaard stillede op i et endagsløb var i fjor, hvor han ikke gennemførte.

Skal man finde et mere, skal man skrue tiden næsten tre år tilbage, da han blev nummer 16 i monumentet Il Lombardia i 2022.

»Det handler også om det mentale. At gøre de ting, der skal til for at forberede sig,« påpeger Bjarne Riis og sætter ord på, at det i høj grad er inde i hovedet, det foregår.

Bjarne Riis håber på at se Jonas Vingegaard brillere til endagsløb.
Bjarne Riis håber på at se Jonas Vingegaard brillere til endagsløb. Foto: Bax Lindhardt
Vis mere

»Du kan ikke bilde mig ind, at han ikke kan finde ud af at træne for at være i form. Han har jo ikke gjort andet de sidste mange år.«

Som rytter på Visma-Lease a Bike har Jonas Vingegaard de ypperste omgivelser til at forbedre sig.

Mandskabet har et enormt budget og et ekstremt professionelt hold omkring sig med et væld af eksperter, der kan hjælpe danskeren med at præstere det ypperste.

»Måske de ikke har sat sig ind i det og testet sig selv af, men det må altså kunne lade sig gøre,« lyder det fra Bjarne Riis.

»Han har så mange eksperter omkring sig på det hold, så det må de kunne finde ud af. Kan de ikke det, så må de sgu ringe,« siger han og griner.

Efter danskerens Vuelta-sejr påpegede Bjarne Riis, at kun meget få sportsfolk i Danmark, der »når Jonas Vingegaard til sokkeholderne.«

Det kan du læse mere om her.